Hvad er dyderne ved Surah Zuhruf? Surah Zuhruf udtale og betydning

Den er opkaldt efter det 35. kapitel i den hellige Koran. Surah Zuhruf, som er taget fra suraen, indeholder en masse information til muslimer. Så hvad er dyderne ved Surah Zuhruf, som blev åbenbaret efter Sura Shura i den mekkanske periode? Arabisk recitation og tyrkisk oversættelse af Surah Zuhruf...

Surah Zuhruf er den fjerde af de syv suraer, der begynder med bogstaverne Ha-mim (havamim). Den har niogfirs vers, og dens intervaller er ل i ét vers, م i ti vers og ن i andre. Det er muligt at undersøge indholdet af Surah Zuhruf, som vides at være blevet afsløret i anden halvdel af den mekkanske periode, i tre dele. Surah 1 til 8. Blandt versene i Koranen er produktet af åbenbaring, men det accepterer overtræderne ikke. Det siges, at de, der ikke ville, og dem, der opførte sig på samme måde i de tidligere profeters periode, blev ødelagt. Er gjort. I dette kapitel, som omhandler hans eksistens og hans unikke karakter, formidles det, at eksistensen af ​​Allah, som skabte universet og gjorde verden egnet til menneskeliv, faktisk er kendt af benægtere. Surah

9 til 28. I afsnittet mellem versene i versene siges det, at blandt de grupper, som profeterne henvendte sig til, var der dem, som holder fast i forfædrekulten, men de blev ødelagt. Hz. Det oplyses, at Abraham forlod afgudsdyrkelsen, som hans far også var knyttet til, og overlod forståelsen af ​​enhed til de næste generationer.

dækker den anden del af Surah 29-65. Da Koranen og Allahs Sendebud, som forklarede det, kom til dem med henvisning til de mekkanske polyteister i versene, bestod Koranen af ​​effektiv magi. De sagde, at han skulle komme til en stor person, der har rigdom og social position fra befolkningen i Mekka eller Medina. er indberettet. Senere fik Allahs Sendebud (fvmh) at vide, at han ikke ville være i stand til at gøre sin stemme hørt af dem, der var åndeligt døve, og at han ikke ville være i stand til at vise sandheden til blinde og dem, der helt afveg fra rette vej.

RELATEREDE NYHEDERRecitation af Surah Vakia og dens tyrkiske betydning! Hvorfor læses Surah Vakia?

Den tredje del af suraen handler om livet i det hinsidige. At dommedag vil indtræffe pludseligt nyheder Det starter med at give. Det siges, at de, der tror på Allahs vers og følger hans ordrer, ikke vil være bange eller kede af det, og paradisets velsignelser bliver kort berørt. Benægterne, der beskrives som "kriminelle", vil blive i helvede for evigt. og at deres ønsker om at afslutte deres liv på grund af alvorlig pine ikke vil blive opfyldt. det siges.

HVAD ER VIRTUALERNE FOR SIKKER AUTORISATION?

Den person, der læser Surah Zuhruf;

• Beskyttelse mod djævelens vildfarelse,
  
• Forbedring mellem uforenelige ægtefæller,
  
• Stigningen i viden,
  
• beskyttelse mod det onde øje,
  
• At få tingene gjort forkert,
  
• Derudover forventes det, at det vil regne i det tørre.

LÆSNING OG BETYDNING AF SURAT-GODKENDELSE

1. SIDE;

Zuhruf 1. side

Bismillahirrahmanirrahim

1. Jeg stadig.
2. Vel kitabil mubîni.
3. Inna cealnahu kur'anen arabiyyen leallekum ta'kılûn (ta'kilune).
4.Ve innehu fî ummil bog ledeynâ le alîyyun hakîm (hakîmun).
5.E fe nadribu ankumuz dhikr en kuntum kavmen musrifîn (musrifîne).
6.Ve kem erselna min nebîyin fil awwalîn (awvelîne).
7.Ve mâ ye'tîhim min nebîyin illâ kanû bihi yestehziun (yestehziûne).
8.Fe ehleknâ Eşedde minhum batşen ve madâ meselul avvelîn (evvelîne).
9. Ve le in seeltehum men halakas semâvâti vel arda le yekûlunne halakahunnel azîzul alîm (alîmu).
10. Ellezî cealekum arda mehden ve cealelekum fiha subulen leallekum tehtedûn (tehtedûne).

2. SIDE;

Zuhruf 2. side

11. Vellezî nezzele mines semai maen bi skæbne (skæbne), fe enşernâ bihî beldeten meyten, kekâlike tuhracûn (tuhracûne).
12.Vellezî halakal ezvâce kullehâ ve ceale lekum minel fulki vel enâmi mâ tefebûn (terkebûne).
13.Li testevû alâ zuhûrihî summe tezkurû ni'mete rabbikum izâsteveytum alaihi, og tekûlû subhânellezi sahhara lena hazâ ve mâ kunnâ lehu mukrinin (mukrinin).
14.Ve inna ila rabbinâ le munkalibûn (munkalibúne).
15. Og cealû lehu min ibâdihî cuz'â (cuz'en), innel sindssyg le kefûrun mubîn (mubînun).
16. Emittehaze mimmâ yahluku benâtin ve asfâkum bil benîn (benîne).
17. Og izâ buşşira ehaduhum bi mâ darabe lir rahmânî mattern zalle vechuhu musved ve huve katîm (kezîmun).
18.E ve men yuneşşeu fîl hileti ve huve fil hisâmi gayru mubîn (mubînin).
19. Ve cealûl melâiketellezîne hum ibâdur rahmânî inâsâ (inâsen), e şehidû Halkahum, se tuktebu şehâdetuhum ve yus'elûn (yus'elûne).
20. Og kalû lev şâer rahmânu mâ abednâhum, mâ lehum bi zâlike min ilmin in hum illâ yahrusûn (yahrusûne).
21.Em âteynâhum kitaben min kablihî fe hum bihî mustemsikun (musstemsiküne).
22. Bel kalû inna vecednâ âbâenâ alâ ummetin ve inna alâ âsarihim muhtedûn (muhtedûne).

3. SIDE;

Zuhruf 3. side

23. Og kesâlike mâ erselnâ min kablike fî karyetin min nezîrin illâ kale mutrafûhâ inna vecednâ âbâenâ alâ ummetin ve innâ alâ âsarihim muktedûn (muktedûne).
24.Kale e ve lev ci'tukum bi ehdâ mimmâ vecedtum alaihi abaekum, kalû inna bi ma ursiltum bihî kâfirûn (kafirûne).
25. Fentekamnâ minhum fanzur keyfe kane âkıbetul mukezzibîn (mukezzibîne).
26. Og iz kale ibrahîmu li ebîhi ve kavmihî innenî barâun mimmâ ta'budûn (ta'budûne).
27. İllâllezi fataranî fe innehu se yehdîni.
28. Og ifølge ordet cealehâ, fî akıbihî leallehum yerciûn (yerciûne).
29. Bel metta'tu hâulai ve âbâehum even caehumul hakku ve rasulun mubîn (mubînun).
30. Ve lemma cae humul hakku kālū haza sihrun ve inna bihi kaffirun (kafirune).
31. Og kalû lev la nuzzile hâzâl kur'ânu alâ raculin minel karyetayni azîm (azimin).
32. E hum yaksimune barmhjertighed rabbike, nahnu kasemna beynehum maîşetehum fil hayâtid dunyâ ve rafa'nâ ba'dahum fevka ba'din deracatin li yettehize ba'duhum ba'dan suhriyya (suhriyyen), ve rahima rabbike hayrun mimma yecmaun (yecmaûne).
33. Og lev la den mest holistiske nasu ummaten forenende le cealna limen yekfuru en barmhjertig li buyutihim sukufen min fiddatin ve mearice aleyha yazherûne.

4. SIDE;

Zuhruf 4. side

34. Ve li buyutihim ebvaben ve sururan aleyhâ yettekiun (yettekiûne).
35. Ve zuhrufen, ve in kullu zâlike lemma metâul hayâtid dunyâ, wal âhiratu inde rabbike lil muttakin (muttakine).
36. Og mænd ya'su øjeblik dhikr rahmani nukayyid lehu satanen fe huve lehu karîn (karînun).
37.Ve innehum le yasuddunehum anis sabil ve yahsebûne ennehum muhtedûn (muhtedûne).
38. Selv iza câenâ kale yâ leyte beyni ve beyneke bu'del meşrikayni fe bi'sel karîn (karînu).
39. Ve len yenfeakumul yevme iz zalemtum ennekum fil azabi musterikun (musterikuna).
40.E fe ente tusmius summe ev tehdîl umye ve men kane fî dalâlin mubin (mubînin).
41. Fe imma nezhebenne bike fe inna minhum muntekimûn (muntekimûne).
42. Hus nuriyennekellezî vaadnâhum fe innâ 'alaihim muktiûn (muktaûne).
43. Festemsik bilezî ûhiye ileyke, inneke alâ sirâtın mustakîm (mustakimin).
44.Ve innehu le zikrun stain ve li kavmike, ve sevfe tus'elûn (tus'elûne).
45. Ves'el men erselnâ min kablike min rusulina e cealnâ min dûnir rahmâni âliheten yu'bedûn (yu'bedûne).
46. ​​Og lekad erselnâ mûsâ bi âyatîna to fir'avne ve melâihî fe kale inni rasul rabbil alamîn (alamin).
47. Fe lemma caehum bi âyatuna izâ hum minhâ yadhakûn (yadhakûne).

5. SIDE;

Zuhruf 5. side

48.Ve mâ nurîhim min vers illâh hiye ekberu min uhtihâ ve ehaznâhum bil azâbi leallehum yerciûn (yerciune).
49. Og kalû ya ayyuhâs sâhirud lena rabbeke bima ahide indeke inena le muhtedûne (muhtedûne).
50. Fe lemma kesefna an humul azâbe izâ hum yenkusûn (yenkusûne).
51. Ve nâdâ fir'avnu fî kavmihî kale ya kami eleyse lî mulku vers ve hâzihil enhâru tecri min tahtî, e fe lâ tubsirun (tubsirûne).
52.Em ene hayrun min hazallezi huve mehînun ve la yekadu yubin (yubinu).
53. Fe lev lâ ulkıye alaihi esviratun min zehebin ev cae meahul melâiketu muktarinîn (muktarinîne).
54. Festehaffe kavmehu fe ataûhu, innehum kanû kavmen fâsikîn (fâsikîne).
55. Fe lemma âsefûnântekamnâ minhum fe agraknâhum ecmaîn (ecmaîne).
56. Fe cealnâhum salaf og stof lil ahirîn (ahirîne).
57.Ve lemma duribebnu meryeme din sag izâ kavmuke minhu yasıddûn (yasıddûne).
58. Ve kalû e âlihetuna hayrun em huve, mâ darabûhu lak illâ cedelâ (cedelen), bel hum kavmun hasımûn (hasımûne).
59. In huve illâ abdun en'amnâ 'alaihi wa cealnahu sahan li bani isrâîl (isrâîle).
60. Og lev neşâu le cealnâ minkum melâiketen fil efter yahlufun (yahlufune).

6. SIDE;

Zuhruf 6. side

61.Ve innehu le ilmun lis hour, fe la temterunne bihâ vettebiûni, hazâ siratun mustakîm (mustakimun).
62. Og la yasuddennekumus satan (shaytanu), innehu lekum aduvvun mubin (mubînun).
63.Ve lemma cae îsâ bil beyyinati kale kad ci'tukum bil visdom ve li ubeyyine lekum ba'dellezi tahtelifune fihi, fettekûllâhe ve etîûni.
64. İnnallâhe huve rabbî ve rabbukum fa'budûhu, hazâ siratun mustakîm (mustakîmun).
65. Fahtelefel ahzabu min bainihim, fe veylun lillezîne zalemû min azabi yevmin elîm (elîmin).
66.Hel yanzurûne illas saate en te'tiyehum bagteten ve hum la yeş'urûn (yeş'urûne).
67. El ehillâu yevme tilladelse ba'duhum li ba'dîn aduvvun illâl muttakin (muttakine).
68. Yâ ibadi la havfun aleykumul yewme ve la entum tahzenûn (tahzenûne).
69.Ellezîne âmenû bi âyâtinâ ve kanû muslimîn (muslimsk).
70.Udhulul entum ve ezvâcukum tuhberun (tuhberûne) til himlen.
71. Yutâfu 'alaihim bi sihâfin min zehebin ve ekvabin, ve fihâ ma tashtehîhil enfusu ve telazzul a'yun (a'yunu), ve entum fiha halidûn (hâlidûne).
72. Og tilkel Cennetulletî ûristumûhâ bi mâ kuntum ta'melûn (ta'melûne).
73. Lekum fîhâ fakihetun kesîratun minhâ te'kulûn (te'kulûne).

7. SIDE;

Zuhruf 7. side

74. İnnel mucrimîne fî pine, helle halidûn (halidûne).
75.Lâ yufetteru anhum ve hum fihi mublisûn (mublisûne).
76.Ve mâ zalemnâhum ve lâkin kanû humuz zâlimîn (zâlimîne).
77. Ve nâdev yâ maliku li yakdi aleynâ rabbuke, slot innekum makisun (makisûne).
78.Lekad ci'nakum bil right ve lakinne ekserakum lil right karihûn (karihûne).
79.Em ebramû emran fe inna mubrimun (mubrimûne).
80.Em yahsebûne ennâ la nesmeu sirrahum ve necvâhum, belâ ve rusuluna ledeyhim yektubûn (yektubûne).
81. Kul in kane lir rahmani veledun fe ene awwul abidin (abidin).
82. Subhâne rabbis semâvâti vel arri rabbil arshi ammâ yasıfûn (yasıfune).
83. Fe zerhum yahudû ve yel'abû eller endda yulâkû yevme humullezi yû'adûn (yû'adûne).
84. Og huvellezi fis semai ilahun ve efter fil ilahun, ve huvel hakîmul alîm (alîmu).
85. Og tebârakellezî lehu mulkus semâvâti vel ara ve mâ beynehumâ, ve indehu ilmus hour, ve ilayhi turceûn (turceûne).
86.Ve la Yemlikullezîne yed'ûne min dûnihiş forbøn illâ men martyre bil right ve hum ya'lemun (ya'lemuna).
87. Ve le in seeltehum men halakahum le yekûlunnallahu fe enna yu'fekûn (yu'fekûne).
88. Og kîlihi yâ rabbi inne haulai kavmun la yu'minûn (yu'minûne).
89.Fasfah anhum wa kul salamun, fe sevfe ya'lemun (ya'lemune).

DEN TYRKISKE BETYDNING AF SURE ZUHRUF:

1. SIDE;

I Allahs navn, den mest barmhjertige og barmhjertige.

1. Ha Mim.
2, 3. Ved den klare bog har vi gjort den til en arabisk Koran, så du kan forstå den godt.
4. Det er uden tvivl til stede i hovedbogen (Levh-i Mahfuz) på vores side, det er meget sublimt og fuld af visdom.
5. Skal vi give op og lade være med at advare jer med dhikr (Koranen), fordi I er blevet en gruppe, der går ud over grænserne?
6. Vi sendte dog mange profeter til tidligere samfund.
7. (Også de) plejede at gøre grin med enhver profet, der kom til dem.
8. Vi ødelagde dem, der var værre end dem. Eksemplet med de tidligere bestået!
9. Jeg sværger til dem: "Hvem har skabt himlen og jorden?" Hvis du spørger dem, vil de helt sikkert sige: "Den Almægtige, Alvidende (Allah) skabte dem."
10. Han er den, der gjorde jorden til en vugge for dig og lavede stier dertil for dig, så du kan nå dit mål.

2. SIDE;

11. Han er den, der sender regn fra himlen efter et mål. Vi genoplivede det døde land med det. Sådan vil du også genopstå.
12, 13, 14. Han er den, der skabte alle parrene, så du kan bygge på dem, og så, når du er etableret, skal du huske din Herres velsignelse og sige: "Ære være Allah, som har sat dette i vores tjeneste. Vi havde ikke råd til dem. Sandelig, Han er den, der skabte de skibe og dyr, som du går ombord på, så du kan sige: "Vi vil vende tilbage til vor Herre."
15. Selvom dette er tilfældet (ved at sige "engle er Allahs døtre"), betragtede de nogle af hans tjenere som en del af Ham. Uden tvivl er mennesket et åbenlyst utaknemmeligt.
16. Eller har Allah taget døtre til sig selv fra det, han har skabt, og har udvalgt sønner til dig?
17. Da en af ​​dem får den gode nyhed om pigen, han har lavet et eksempel for Rahman (pigen, han tilskriver), bliver hans ansigt sort af vrede.
18. Tilskriver de Allah dem, der er opdraget i smykker (skønt) og ikke kan forklare deres argumenter (som mænd) i argumentation?
19. De anså englene, som er Rahmans tjenere, for at være kvinder. Var de vidne til deres skabelse? Deres (falske) vidnesbyrd vil blive skrevet ned, og de vil blive afhørt.
20. De sagde: "Hvis den nådigste havde villet, ville vi ikke have tjent dem." De har ingen oplysninger om det. De lyver bare.
21. Eller gav vi dem en bog før det, og de krammede den?
22. Ingen! De sagde simpelthen: "Vi har bestemt fundet vores fædre på en religion, og vi følger deres fodspor."

3. SIDE;

23. Således sendte vi ikke en advarer til noget land før dig, hvis forkælede velhavende folk sagde: "Der er ingen tvivl om, at vi fandt vores fædre på en religion. Lad dem ikke sige: "Selvfølgelig følger vi deres fodspor."
24. (Advareren sendte) "Selvom jeg har bragt dig en bedre religion end den, du fandt dine fædre på?" sagde. De sagde: "Vi benægter bestemt, hvad der er blevet sendt med dig."
25. Og vi tog hævn på dem. Enden på løgnerne, se hvordan det skete!
26. Da Abraham sagde til sin far og sit folk: "Ja, jeg er langt fra det, I tilbeder."
27. "Jeg tilbeder kun den, der skabte mig. Han vil sandelig lede mig til den lige vej."
28. Abraham gav dette et varigt løfte blandt dem, der måske ville komme tilbage.
29. Ja, jeg får dem (mekkanske polyteister) og deres forfædre til at nyde (verdslige velsignelser), indtil den sande Koran og en profet, der forklarer det, kommer til dem.
30. Men da Sandheden kom til dem, sagde de: "Dette er magi, vi benægter det."
31. "Hvad nu hvis denne Koran blev sendt ned til en stor mand fra en af ​​de to byer!" de sagde.
32. Deler de din Herres barmhjertighed? Vi har delt deres levebrød mellem dem i denne verdens liv. Vi har gjort nogle af dem bedre end andre (på forskellige områder), så de kan arbejde for hinanden. Din Herres barmhjertighed er bedre end hvad de samler op (verdslig).
33. Hvis alle mennesker (som ser på de velsignelser, vi har givet til de vantro og forenes i vantro) vil være én ummah. Havde de ikke været det, ville de, der ikke troede på den Barmhjertige, have haft sølvlofter i deres hjem og trapper, som de ville klatre på. vi ville.

4. SIDE;

34, 35. Vi plejede at lave (sølv)døre til deres huse og lænestole at læne sig op ad og guldsmykker. Alt dette er kun levebrødet for det verdslige liv. Det hinsidige i jeres Herres øjne er for dem, der frygter ham.
36. Den, der ignorerer ihukommelsen af ​​den mest nådige, vi vil pakke en djævel om hans hoved. Nu er han hendes uadskillelige ven.
37. Uden tvivl vildleder disse djævle dem fra den rigtige vej. De tror, ​​de er på rette vej.
38. Da han endelig kom til os, sagde han til sin ven: "Jeg ville ønske, at der var lige så stor afstand mellem mig og dig, som der er mellem øst og vest! Hvor er du en dårlig ven!"
39. Han sagde til dem: "(Dette ønske fra jer) vil overhovedet ikke gavne jer i dag. Fordi du har forfulgt. I er alle partnere i plagen."
40. Vil du meddele de døve; Eller vil du vejlede de blinde og dem, der er i åbenbar fejl?
41. Enten tager vi dig væk (fra denne verden) og hævner os på dem.
42. Eller vi vil vise dig den trussel, vi har fremsat mod dem, at vi har magt over dem.
43. Så hold godt fast i det, der er blevet åbenbaret for dig. Ingen tvivl om, at du er på rette vej.
44. Uden tvivl er denne Koran en formaning og en ære til dig og dit folk, og du vil blive holdt ansvarlig for det.
45. Spørg vores udsendinge, vi sendte før dig: Har vi skabt andre guder, der skal tilbedes udover den Nådigste?
46. Vi havde bestemt sendt Moses med vore tegn til Farao og hans høvdinge, og han sagde: "Jeg er verdens Herres sendebud."
47. Da (Moses) bragte vores mirakler til dem, så du, at de lo af disse mirakler!

5. SIDE;

48. Hvert mirakel, vi viste dem, var større end det foregående. Vi straffede dem, så de kunne vende tilbage til den rigtige vej.
49. (Da de så plagen) "O magiker! Bed til din Herre for os, baseret på hans løfte til dig. For nu er vi på rette vej,« sagde de.
50. Men når vi fjerner straffen fra dem, ser du, de vender sig væk fra deres ord.
51. Farao kaldte på sit folk og sagde: "O mit folk! Er Egyptens regeringstid ikke min? De floder flyder under mig (ikke?) Kan du ikke se det endnu?"
52. "Eller er jeg ikke bedre end denne stakkels mand, der næsten ikke er i stand til at forklare sit formål?"
53. "Skal man ikke kaste guldarmbånd efter ham (hvis han taler sandt), eller kommer engle for at være hos ham?"
54. Farao ydmygede (knust) sit folk. De adlød ham også. Fordi de var et perverteret samfund.
55. Da de gjorde os vrede på denne måde, tog vi hævn på dem og druknede dem alle.
56. Vi har lavet dem til en påmindelse og et eksempel for de vantro, som vil komme senere.
57. Når Jesus, Marias søn, bliver fortalt som eksempel, hvad ser du, begynder dit folk straks at gøre optøjer (forudsat at de har fundet et bevis for at bringe dig til tavshed).
58. "Er vores guder gode eller Jesus?" de sagde. De fandt bare på det her for at skændes med dig. Uden tvivl er de et krigerisk samfund.
59. Jesus er kun en tjener, som Vi har velsignet og gjort til et eksempel for Israels Børn.
60. Hvis Vi havde ønsket, kunne Vi have skabt engle blandt jer til at erstatte jer på jorden.

6. SIDE;

61. Det er uden tvivl en viden om dommedag. Tvivl aldrig mere på det, følg mig, det er den rigtige vej.
62. Lad ikke djævelen føre dig på afveje. Han er en direkte fjende for dig.
63. Da Jesus bragte de åbenlyse mirakler, sagde han: "Jeg har bragt dig visdom, og jeg er kommet for at forklare dig nogle af de ting, som du var uenig om. Så frygt Allah og adlyd mig."
64. Sandelig, Allah er min Herre og jeres Herre. Så tjen Ham, det er den rigtige måde.
65. Men de grupper, der opstod fra dem, faldt fra hinanden. Ve undertrykkerne fra en smertefuld dags pine!
66. De (med denne holdning) venter kun på, at dommens dag pludselig kommer til dem, men alligevel er de ikke klar over det.
67. På den dag vil venner blive fjender af hinanden, undtagen dem, der frygter Allah.
68, 69. (Allah siger:) "O, mine tjenere, som tror på vores vers og bliver muslimer! Der er ingen frygt for dig i dag, og du skal heller ikke sørge."
70. "Gå ind i himlen med glæde og lykke, du og dine ægtefæller."
71. Guldbakker og bægre cirkuleres til dem. Alt, hvad deres sjæl begærer og deres øjne glæder sig over, er der. Du bliver der for evigt.
72. Dette er paradiset, der er arvet for dig til gengæld for det, du har lavet.
73. Der er masser af frugt der, som du kan spise af.

7. SIDE;

74. Uden tvivl vil forbryderne forblive i Helvedes pine for evigt.
75. Deres pine vil ikke blive lindret. De er håbløse i pine.
76. Vi forfulgte dem ikke. Men de var selv uretfærdige.
77. (De råber til den ansvarlige engel:) "O Malik! Må din Herre gøre os færdige." Han siger: "Du vil altid forblive sådan."
78. Vi har bestemt bragt dig sandheden. Men de fleste af jer er mennesker, der ikke kan lide det rigtige.
79. Eller har de taget en fast beslutning om et job (ikke acceptere sandheden)? Vi er bestemt fast besluttet på (at straffe dem).

80. Eller tror de, at vi ikke hører deres hemmeligheder og hemmelige samtaler? Nej, det er det ikke, skriver vores sendebud (engle) med dem.
81. (O Muhammed!) Sig: "Hvis Rahman fik et barn, ville jeg være den første til at tilbede ham."
82. Allah, himlens og jordens Herre og tronens Herre, er langt fra, hvad de beskriver.
83. Lad dem fordybe sig (i deres overtro) og lege (i deres verdslige liv) indtil den dag, hvor de bliver truet.
84. Han er Gud i himlen og Gud på jorden. Han er alvidende, alvidende.
85. Ophøjet er Gud, hvem himlenes og jordens suverænitet og alt derimellem tilhører! Kendskabet til dommedagen er hos Ham alene, og kun til Ham vil du blive returneret.
86. De kan ikke gå i forbøn for de ting, de tilbeder udover ham. Kun de, der vidner om sandheden bevidst, kan gå i forbøn.
87. Hvis du spørger dem, hvem der har skabt dem, vil de helt sikkert sige "Allah". Så hvordan roteres de?
88. Hans (Muhammeds) "O Herre!" Det er helt sikkert et folk, der ikke tror.
89. For nu, forkæl dem og sig "hej til dig". Det vil de snart vide.