Obligatorisk høflighedsregel "taroof"

Denne tradition for iranerne minder os om, hvordan folk skal opføre sig i social kommunikation, fra at købe dagligvarer til atomforhandlinger.

Fatimeh, ejeren af ​​huset, jeg besøgte, insisterede på, at jeg spiser mere på bordet.

Men jeg har lige lært dettaarofDa jeg anvendte reglen for første gang, flot Iran Jeg prøvede at være forsigtig ved bordet, der var sat op på tæpper. Jeg måtte nægte dette tilbud flere gange, før min mund blev udvandet for at spise mere af disse lækre retter.

Jeg havde aldrig hørt om 'taarof' før jeg rejste til Iran. Dette arabisk-baserede persiske ord beskriver Irans komplekse etikette. Følgelig betyder det talte ord mere end betydningen af ​​ordet.

I Taarofs verden høflighed betyder stolthed. Folk afviser det, de vil acceptere; det vil sige, det fortæller, hvad de ikke ønsker at betyde, det udtrykker det, de ikke føler. Faktisk ønsker han at formidle det, han går igennem ved at gøre det modsatte eller sige det.

Da jeg kom ud af en taxa i Teheran, betalte jeg 250.000 rialer, som vi tidligere havde forhandlet med. Han ville ikke tage pengene. Jeg insisterede, han nægtede igen. Så jeg kom ud af bilen, smilede og takkede med overraskelse.

Så sagde min ven Reza til taxachaufføren: "Han lavede dig til taarof." ”Selvfølgelig ventede han på, at du skulle betale. Du skulle have insisteret mere. Taxachaufføren viste sin respekt på denne måde. I henhold til Taarof-traditionen afvises det, der tilbydes, to eller tre gange. Derefter kan du sige, hvad du vil, dette betragtes ikke som uhøflighed. Venlighed gøres først, men til sidst betaler du bestemt. "

Denne tradition minder os om, hvordan folk skal opføre sig i social kommunikation, fra at købe dagligvarer til Iran til atomforhandlinger. Selvom det indeholder en positiv betydning, betragtes det som dårligt, når det misbruges, når man prøver at drage fordel af en andens generøsitet.

Ifølge Mellemøsten-ekspert William O Beeman ved University of Minnesota kan "det grundlæggende koncept på Taarof udtrykkes som" at tage det fra bunden. " "Folk forsøger at øge den anden persons status og mindske deres status."

I et hierarkisk samfund som Iran giver denne opførsel "social stabilitet, fordi lighed opnås, når begge parter gør dette".

Det er den persiske identitet, der adskiller Iran fra andre lande i Mellemøsten og bevares i dets traditioner, sprog og mange rige kunst. Rumi, Firdevsi, Hafiz og Ömer Hayyam er stadig kendte og elskede digtere i øst og vest.

iranerne kultur Han er stolt af sin arv. ”Nevruz (Fars nytår) er den vigtigste ferie for os. Vi taler stadig persisk. Der er persisk i vores blod og sjæl. Og det kan ikke ændre sig, ”siger min ven Reza.

”Taarof repræsenterer den blide essens fra det iranske folk. I vores kultur kan det ses som uhøfligt at udtrykke sig direkte og objektivt, ”siger den iranske kunstner Fereshteh Najafi. ”For iranere er venlige ord altid vigtige. Måske skyldes det, at perserne var poet-spirited. Vores vigtigste tænkere er gamle digtere, og vores sprog fuld af venlighed og ros lever stadig i dag. "

En af de vigtigste egenskaber, der er særlige for iranere, er deres gæstfrihed. Folk deler hvad de har med dig og tilbyder dig mere, end deres økonomiske midler tillader. Dette er taarof i sin reneste form.

En teselskabsgæst kan være vært for natten. Hvis du spørger nogen, tager de dig dit i stedet for at beskrive dem. Da iranere virkelig er venlige og respektfulde, er det også vanskeligt at adskille oprigtige invitationer fra bevægelser af høflighed.

KILDE: BBCTRAVEL