Türkan Şorays søster Nazan Şoray: Da min søster blev kunstner...

Nazan Şoray talte om det ukendte om sig selv i programmet "Lives Like Film" præsenteret af Hülya Koçyiğit. Da hun talte om sit familieliv, udtalte Şoray, at hendes ældre søster Türkan Şoray var lidt ensom, da hun blev berømt, "Jeg mener det ikke som en klage. "Jeg var en glad dreng," sagde han.

Denne uges gæst i TRT1-programmet 'Film Like Lives', som Hülya Koçyiğit er vært, og hvor en ny berømt gæst er vært hver uge, er et berømt navn. Nazan Soray det skete. Nazan Şoray, søsteren til Türkan Şoray, kom med ærlige udtalelser. Şoray fortalte det ukendte om ham.

Nazan Şoray sagde, at hun var et meget nysgerrigt barn, og sagde, at hun senere begyndte at blive lidt af et ensomt barn, og sagde:

”Jeg kan sige, at da min søster blev kunstner, var jeg lidt ensom. Jeg mener ikke at klage. Jeg siger bare, hvad der er, men jeg betragter mig selv som glad. Jeg var et glad barn. Jeg klager ikke over noget som helst. Da jeg var lille, ville jeg være arkitekt. Jeg er stadig nysgerrig. Han spurgte mig: 'Hvorfor vil du ikke være filmkunstner som din søster?' Når de spørger: 'Jeg vil gerne gå behageligt på gaden. Jeg sagde, at jeg ville gå og tage bussen, mens jeg spiste bagels."

Şoray, der tog et succesfuldt skridt ind i musikindustrien efter biografen, sagde, at hun ikke selv valgte musikken.

"De satte nogle kunstnere, der havde succes i biografen, på scenen. Der var sådan en mode. Jeg fik også et scenetilbud. Jeg havde frygt og bekymringer. 'Hvordan kommer denne filmskuespiller til at synge på scenen?' Jeg har fået en masse kritik, og så prøvede jeg virkelig hårdt for at dække over det." Nazan Şoray udtrykte også den kritik, hun modtog på det tidspunkt.

Den berømte person sagde:

"Når du går på scenen, sætter de dig ikke i stedet for en sanger. Du hører, hvad der bliver sagt, selvom det ikke bliver sagt til dit ansigt. Det var jeg heller ikke ligeglad med før. 'Ja, jeg er filmkunstner. Jeg udfører dette job midlertidigt.' sagde jeg. De betalte ikke noget i biografen. At tjene penge var næsten umuligt. Jeg kan ikke huske, at jeg fik ordentlig løn i biografen. Folk tænker nu 'jeg tjener mine egne penge'. Det var også en faktor. Du kommer jo til at leve af. Jeg så, at disse mennesker sagde, 'jeg er nødt til at gøre dem forlegen', jeg tog sangtimer og fortsatte."