Hvad siger Surah A'raf? Surah, der beskriver skæbnen for dem, der fornægter Allah (swt).
Miscellanea / / April 03, 2023
Surah A'raf er en af de længste suraer i Koranen. Kapitlet, som blev afsløret i den mekkanske periode, omhandler tjenerens skæbne som følge af arrogance. Vi har dækket skærsilden, navnet givet til det høje sted mellem himmel og helvede, i vores nyheder til dig. Her er alle detaljerne om Surah Araf...
7 i Koranen, muslimernes hellige bog. Surah A'raf er en meget lang surah med i alt 206 vers. A'raf betyder bjerget mellem himmel og helvede. Mens det er forklaret i begyndelsen af suraen, at de samfund, som profeterne blev sendt til, vil blive udspurgt, er suraens Bagefter sendte Allah (swt) mange profeter til jorden, men hvordan nogle afvigende samfund nægtede disse budbringere. sender. Det siges, at i slutningen af denne proces, faldt Allahs (swt) vrede ned over vantro samfund. Alle, der har hørt de profetiske åbenbaringer siden verdens skabelse, vil være ansvarlige for, hvad profeterne sagde og de bøger, som Allah (swt) sendte ned. Medmindre de vælger islam, som er den sande religion, vil folk være i stort tab.
Den hellige Koran
Tyrkisk recitation af Surah A'raf
Bismillahirrahmanirrahim
1.Elif lam mim trist
2.Kitabün ünzile ileyke fe la yekün fi sadrike haracüm minhu li tünzira bihi ve zikra lil mu'mininin
3. İttebiu ma ünzile ileyküm mir rabbikum ve la tettebiu min dunihi awliya kallem ma tezekkerun
4.Ve kem min karyetin ehleknaha fe caeha be'suna beyaten ev hum kailun
5. Fe ma kane da'vahum iz caehum be'suna illa en kalu inna künna tyran
6. Fe le nes'elennellezine ursile ilehim ve le nes'elennel murselın
7. Fe le nekussanne alayhim bi ilmiv ve mak künna ğaibn
8. Veznü yevmeizinil hakk fe men sekulet mevazınıhu fe ülaike humül muflihun
9.Ve men haffet mevazüzühu fe ülaikellezine hasiru enfusehum bima kanu bi ayatina yazlimun
10.Ve le kad mekkennakum fil erdı ve cealna leküm fiha meayiş kallem ma tak
11.Ve le kad halaknakum sümme savvernakum sümme kulna lil melaiketiscudu li ademe fe secedu illa demon lem yekum mines sacidin
12.Kale ma meneake ella tescüde iz emartük kale ene hayrum minhhalakteni min nariv ve halaktehu min tiyn
13. Kale fehbit minha fe ma yekunu taint en tetekebbera fiha fahruc inneke mines deaf
14. Fæstning enzırnı til yevmi yub'asun
15. Grønkål inneke minel munzarin
16. Kale fe bima Ağveytenı le ak'udenne lehum Sıratakel müstekıym
17. Sümme le atiyennehum mim bey eydihim ve min halfihim ve an eymanihim ve an schemailihim ve la tecidü ekserahüm şakirin
18.Kalehruc minha mez'umem medhura le men tebiake minhüm le emleenne hell minkum ecmeıyn
19. Eller ademusk ente ve zevcükel himlen feküla min haysu şi'tüma ve la takraba secerate fe tekuna minez undertrykker's
20. Fe delusional lehumeş satan li yübdiye lehuma mavuriye anhuma min sev'atihima ve kale ma nehakuma rabbüküma an hazihiş secerati illa en tekuna angeleyni ev tekuna minel halidin
21.Ve kasemehuma inni leküma le minen nasıhıyn
22.Fe dellahuma bi ğurur fe lemma zakaş şecerate bedet lehuma sev'atühuma ve tafika yahsifani alaihima miv verakil cenneh ve nadahuma rabbühuma elem enheküma an tilküemş secerati ve ekul leküma inneş satane leküma min aduvum mubin
23.Kala rabbena zalemna enfusena ve il lem tagfir lena ve terhamna lenekunenne minel hasirin
24.Kalehbitu ba'duküm li bad'din adüvv ve leküm elephant erdı müstekarruv ve metaun ila hıyn
25. Kale fiha tahyevne ve fiha temutune ve menha tuhracun
26.Ya ben ademe kad enzelna aleyküm libasey yüvarı sev'atikum ve rüşev ve libasüt taqwa zalike hayr zalike min ayatillahi leallehum yezzekkerun
27. Ya me ademe la yeftinenkümüş satanisk kema ahrace forældreparadis yenziu anhuma libasehuma li yuriyehuma sev'atihima innehu yeraküm huve ve kabuluhu min haysu la teravnehum inna cealneş seyatiyne evyae lillezine la yu'minun
28.Ve iza fealu prostitueret kalu vecedna aleyha abaena ballahu emerana biha kul innallahe la ye'muru bil fahşa' e tekulune alallahi ma la ta'lemun
29. Kul emera, Herren bil kisti ve ekiymu krop i kulli masjid bedeeküm teudun
30. Ferikan heda ve ferikan hakka alaihimud dalaleh innehumut tehazus seyatiyne awliyae min dunillahi ve yahsebune ennehum muhtedun
31. Ya me ademe huzu zineteküm i kulli masjid og dens aske vesrabu ve la tüsrifu innehu la yühibbül overdådig
32.Kul men harrame zinetellahilleti ahrace li ibadih vet tayyibati minearbejder rizk kul hiye lillezine amenu fil life halisatey yevmel kıyameh også nufassilül ayati li kavmiy ya'lemun
33.Kul innema harrame rabbiyel fevahishe ma zahera minha ve ma betane wal isme wal bagye biğayril right ve en tüşriku billahi ma lem yünezzil bihi sultanev ve en tekulu alallahi ma la ta'lemun
34. Ve li kulli ummet's ecel fe iza cae eclühüm la yeste'hirunesaatev ve la yestakdimun
35. Ya me ademe imma ye'tiyennekum rusülüm minkum yekussune aleyküm ayat fe menitteka ve asleha fe la havfün alayhim ve la hum yahzenun
36. Vellezine kefzebu bi ayatina vestekberu anha ülaike ashabün nar hum fiha halidun
37.Fe men azlemü mimmeniftera allellahi kefiben ev kezebe bi ayatih ülaike yenalühum nesıybühum minel kitab even iza caethüm rusülüna yeteveffevnehum kalu eyne ma küntum ted'une min dunillah kalu dallu anna ve şehidu ala enfusihim ennehum kanu kafirin
38.Kaledhulu fi umemin kad halet min kablikum minel cinni vel insi fin granatæble kullema dehalet ummetul leanet uhteha even ized daraku fiha cemian kalet uhrahüm li ulahüm rabbena haülai edalluna fe atihim azaben di'fem minen nar kale li kullin di'fuv ve lakil la ta'lemun
39.Ve kalet ulahüm li uhrahüm fe ma kane leküm aleyna min fadlin fe zukul azabe bima küntum teksibun
40. İnnellezine ezzebu bi ayatina vestekberu anha la tüfettehu lehum ebvabüs semai ve la yedhulunel til himlen, selv yelicel cemelü fi semmil hiyad og kefalike neczil kriminel.
41. Lehüm min helvede mihadüv ve min fevkıhüm ğavaş og ligeledes necziz undertrykker
42. Vellezine amenu ve amilus salihati la nuklifu nafsen illa vüs'aha ülaike ashab cenneh hum fiha halidun
43.Ve neza'na ma fi sudurihim min ğıllin tecri min tahtihimül enhar ve kalül hamdu lillahillezi hedana li haza ve mak kunna li nehtediye lev la en hedanellah le kad caet rusulu rabbina bil hakk ve nudu en tilkumul paradise uristumuha bima küntum ta'melun
44. Ve nada ashabül paradise ashaben nari en kad vecedna ma veadena rabbuna hakkan fe hel vecedtum ma veade rabbukum hakka kalu neam fe ezzene muezzinum beynehum el la'netullahi alez tyran
45.Ellezine yesuddune an sabilillahi ve yebğuneha ıveca ve hum bil ahirati kafirun
46.Ve beynehuma hijab ve allel a'rafi ricaluy ya'rifune kullem bisimahum ve nadev ashabel heaven en salaam aleykum lem yedhuluha ve hum yatmeun
47.Ve iza surifet ebsaruhum tilkae ashabin nari kalu rabbena la tec'alna betyder, at vores folk er grusomme
48.Ve nada ashabül a'rafi ricaley ya'rifunehum bisımahüm kalu ma agna ankum cem'ukum ve mak kuntum testekbirun
49.E haulaillezine aksemtü la yenalühumullahü bi rahmeh üdhülül Cennete la havfün aleykum ve la entum tahzenun
50.Ve nada ashabun nari ashabun heaven en efidu aleyna minel mai ev mimma razekakumullah kalu innallahe harramehuma alel unbeliever
51.Ellezınettehazu dînehum lehvev ve leibev ve ğararthümül lifed earth fel yevme nensahüm kema nesu likae yevmihim haza ve ma kanu bi ayatina yechadun
52.Ve le kad ci'nahüm bi kitab fassalnahu a ilmin hudev ve merciel li kavmiy yu'minun
53.Hel yenzurune illa te'vileh yevme ye'tı te'vılühu yekulüllezine nesuhu min kablü kad caet rusülü rabbina bil hakk fe hel lena min şüfeae fe yeşfeu lena ev nüraddü fe na'mele ğayrallezi künna na'mel kad hasiru enfusehum ve dalle anhum ma kanu yefterun
54. İnne rabbekümullahüllezi halekas semavati vel erda fi sitteti eyyamin sümmesteva allel arşi yuğşil lelen nehara yachtlübühu hasısev veş şemse vel camera ven nücume müsehharatim bi emirh ela lehül folku wal emr tebarakallahü rabbül riget
55. Ud'u rabbekum tedarruav ve hufyeh innehu la yühibbül mu'tedin
56.Ve la tufsidu fil erdi ba'de reyitiha ved'uhu havfev ve tamea inne rahmatallah karbüm minel muhsinin
57. Og huvellezi yürsilür riyaha büşram beyne yedey ahmet even iza ekallet sehaben sikalen suknahü li beledi meyyitin fe enzelna bihil mae fe ahracna bihi min kullis semerat kekalike nuhricül mevta leallekum teekkerun
58. Vel beledüt tayyibu yahrucu nebatuhu bi iz rabbih vellezi habuse la yahrucu illa nekida kekalike nüsarrifül ayati li kavmiy yeşkurun
59.Le kad erselna nuhan ila kavmihi fe kale ya kavmı'büdullahe ma leküm min guddommelige ğayruh inni ehafü aleyküm azabe yevmin azym
60. Kalel meleü min stamme inna li nerake fi dalalim mubin
61. Kale ya people leyse bi dalaletüv ve lakinni rasulum mir rabbil alamin
62. Übelligukum risalati rabbi og ensahu leküm ve a'lemü minellahi ma la ta'lemun
63.E ve acibtum en caeküm zikrüm mir rabbikum ve li tetteku ve leallekü turhamun
64.Fe ezzebuhu fe enceynahü vellezine meahu fil fulki ve ağraknellezine kefzebu bi ayatina innehum kanu kavmen amin
65.Ve ila adin ehahum huda kale ya kavmı'büdullahe malekum min divinen ğayruh e fe la tettekun
66. Kalel meleüllezine keferu min stamme inna le nerake fi sefahetiv ve inna le nesunnuke minel kazibin
67. Kale ya people leyse bi sefahetüv ve lakinni rasulum mir rabbil alemin
68. Übelligukum risalati herre og ene leküm nasihun emin
69.E ve acibüm en caeküm zikrum mir rabbikum ala racülim minküm li yunzirakum vezkuru iz cealekum hulefae mim ba'di people of nuhiv ve zadekum elephant bestah fezkuru alaellahi leallekum tuflihun
70.Kalu eci'tena li na'büdellahe vahdehu ve nezera ma kane ya'büdü abauna fe'tina bima teiduna in kunte mines sadikıyn
71. Kale kad vekaa aleyküm mir rabbiküm ricsüv ve ğadab e tucadilunen fi esmain semmeytümuha entum ve abaüküm ma nezzelellahü biha min sultan fenteziru inni meakum minel muntezırin
72.Fe enceynahü vellezine meahü bi rametim minna ve kata'na dabirallezine kefzebu bi ayatina ve ma kanu mu'mininin
73.Ve ila semude ehahum saliha kale ya kavmi'büdullahe malekum min divinen ğayruh kad caetküm beyyinetum mir rabbikum hazihi nakatullahi lekum ateen fe zeruha te'kul fi erdullahi ve la temessuha vi suin fe ye'huzekum min pinehånd
74. Vezkuru iz cealeküm hulefae mim ba'di adiv ve bevveeküm elephant erdı tettehızune min sühuliha kutav ve tenhitunel cibale buyuta fezkuru alaellahi ve la ta'sev elephant erdi mufsid
75.Kalel meleül lezinestekberu min kavmihı lillezines tud'ıfu li men amene minhum eta'lemune enne saliham murselüm mir rabbih kalu inna bima ursile bihi mu'minun
76. Kalellezinestekberu inna billezı amentum bihi kafirun
77. Fe akarun nakate ve atev an emir rabbihim ve kalu ya salihu'tina bima teiduna in kunte minel murselın
78. Fe ehazethümür racfetü fe asbehu fi darihim casimin
79.Fe tawla anhüm va kale ya stamme le kad eblağtükum profetiens herre ve nesahtü leküm ve lakil la tühibbunen nasıhıyn
80. Og lutan iz kale li kavmihi ete'tunel fahişete ma sebekakum biha min ehadim minel alemin
81. İnneküm le te'tuner ricale sehvetem min dunin nisa' bel entum mit folk fortabte
82.Ve ma kane responsive kavmihı illa en kalu ahricuhum min karyetikum innehum ünasüy yetetahherun
83.Fe enceynahü ve ehlehu illemraetehu kanet minel ğabirın
84.Ve emtarna alaihim metara fenzur keyfe kane forbryderens skæbne
85.Ve ila medyene ehahum şüayba kale ya kavmı'büdullahe malekum min guddommelige ğayruh kad caetküm beyyinetum mir rabbiküm fe evfül keyle vel uzune ve la tebhasun nase wareehum ve la tüfsidu fil erdı ba'de remedialha zaliküm hayrul leküm in kuntum troende
86. Ve la tak'udu bi kulli sirat tuidune ve tesuddune an sabilillahi men amene bihi ve tebğuneha ıveca vezkuru iz küntum kallen fe kesseraküm venzuru keyfe kane akıbetül mufsidin
87. Ve in kane taifetüm minkum amenu billezı ürsiltü bihi ve taifetül yü'minu fasbiru even yahkümallahü beynena ve huve hayrul Hakimin
88.Kalel meleüllezinestekberu min kavmihı le nuhricenneke ya şüaybü vellezine amenu meake min karyetina ev leteudunne fi milletina kale e ve lev künna karihin
89. Kadifterayna allallahi kesiben in udna fi milletikum ba'de iz neccanellahu minha ve ma yekunu lena en neude fiha illa ey yesahallahu rabbuna vesia rabbuna kulle sheikin ilme allallahi tawakkelna rabbeneftah beynena ve beyne tribe bil right ve ente hayrul fatihayn
90.Ve kalel meleüllezine keferu min stamme le initteba'tum şüayben inneküm izel le hasirun
91. Fe ehazethümür racfetü fe asbehu fi darihim casimin
92.Ellezine kefzebu süayben ke el lem yagnev fihellezine kefzebu süayben kanu humul hasirin
93. Fe tawla anhüm ve akle ya folk le kad eblağtükum risalati rabbi ve nesahtü leküm fe keyfe asa ala folk af vantro
94.Ve ma erselna fi karyetim min nebiyyin illa ehazna ehleha bil be'sai ved darrai leallehum yeddaraun
95. Sümme beddelna Mekanes seyyietil hasenete even afev ve kalu kad messe abaenad darraü ves serraü fe ehaznahüm bagtetev ve hum la yeş'urun
96.Ve lev enne ehlel kura amenu vettekav le fetahna alayhim berakatim mines semai vel erdı ve lakin kezebu fe ehaznahum bima kanu yexibun
97.E fe emine ehlül kura ey ye'tiyehüm be'süna beyatev ve Hüm naimun
98.E ve emine ehlül kura ey ye'tiyehum be'suna duhav ve hum yel'abun
99.E fe eminu mekrallah fe la ye'menü mekrallahi illel kavmül hasirun
100.E ve lem yehdi lillezine yersunel erda mim ba'di ehliha el lev neşaü esabnahüm bi zünubihim ve natbeu ala kulubihim fe hum la yesmeun
101.Tilkel kura nekussu aleyke min embaiha ve le kad caethüm rusülühum bil beyyinat fe ma kanu li yü'minu bima kefzebu min kabl izalike yachtbeullahü ala kulubil kafirin
102.Ve ma vecedna li ekserhim min ahd ve ev vecedna ekserahüm le fasikıyn
103. Sümme beasna mim ba'dihim musa bi ayatina ila fir'avne ve meleihi fe zalemu biha fenzur keyfe kane qibetül mufsid
104.Og slottet musa ya fir'avnü inni rasulum mir rabbil alemin
105. Hakiykun ala el la ekule allallahi illel hakk kad ci'tumum bi beyyinetim mir rabbikum fe ersil meıye meı israıl
106.Kale in kunte ci'te bi vers fe'ti biha in kunte mines sadikayn
107.Fe elka asahü fe iza hiye sub'banum mubin
108.Ve nezea yedehu fe iza hiye beydaü lin minister
109. Kalel meleü min stamme fir'avne inne haza le sahirun køb
110. Gik o yuhricekum min erdikum fe maza te'murun
111. Genkald Kalu ercih ve ehahu og ersil elefant median
112. Ye'tuke bi kulli saharin køb
113.Ve caes seharatü fir'avne kalu inne lena le ecran in künna nahnül ğalib
114. Kale neam ve innekum le minel mukarrab
115. Kalu ya musa imma en tülkiye ve imma en nekune nahnül Mülkıy
116.Kale elku fe lemma elkav seharu a'yünen nasi vesterhebuhum ve cau bi sihrin azym
117. Og evhayna ila musa en elki asak fe iza hiye telkafu ma ye'fikin
118. Fe vekaal hakku ve betale ma kanu ya'melun
119.Fe gülibu hunalike venkalebu døv
120. Og ülkıyes seharatu sacidin
121.Kalu amenna bi rabbil alamin
122. Rabbi Moses og Aron
123.Kale fir'avnü amentüm bihi kable en azene leküm inne haza le mekrum mekertümuhü elefant medinet li tuhricu minha ehleha fe sevfe ta'lemun
124.Le ükattıanne eydiyeküm ve ercüleküm min hilafine sümme le üsallibenneküm ecmeıyn
125. Kalu inna ila rabbina munkalibun
126. Ve ma tenkmü minna illa en amenna bi ayati rabbina lemma caetna rabbena efriga aleyna sabrav ve taeffena muslimin
127.Ve kalel meleü min stamme fir'avne e etezru musa ve kavmehu li yufsidu elephant erdi ve yezerake ve alihetek kale senukattilü ebnaehum ve nestahyi nisaehum ve inna fevkahüm kahirun
128.Kale musa li kavmihisteıynu billahi vasbiru innel erda lillah yurisüha mey yeşau min ibadih wal qibetu lil mutekiyn
129.Kalu uzina min kabli en te'tiyena ve mim ba'di ma ci'tena kale asa rabbüküm ey yühlike adüvveküm ve yestahlifeküm fil erdı fe yenzura keyfe ta'melun
130.Ve le kad ehazna ale fir'avne bis sine ve naksım mines semerati leallehum yezzekkerun
131.Fe iza caethümül hasenetü kalu lena hazih ve in tüsıbhum seyyietüy yettayyeru bi musa ve meme meah e la innema tairuhum indellahi ve lakinne ekserahüm la ya'lemun
132.Ve kalu mehma te'tina bihi min aytil li tesharana biha fe ma nahnu lek bi mu'mininin
133.Fe erselna alaihimut tufane vel cerade vel kummele ved dafadia ved don't say ayatim mufessalatin festekberu ve kanu my people my crime
134.Ve lemma vekaa alaihim riczü kalu ya mused'u lena rabbeke bima ahide indexe in kefte annar ricze le nü'minenne stain ve le nürsilenne meake ben israel
135. Felemma kesefna anhumur ricze til ecelin hum baliguhu iza hum yenkusun
136.Fentekamna minhüm fe Ağraknahüm elefant Yemmi bi ennehum kefzebu bi ayatina ve kanu anha ğafilin
137.Ve evrasnel kavmellezine kanu yüstad'afune meşarikal erdı ve meğaribehelletı barakna fiha ve temmet kalimatu rabbikel husna ala bani israel bima saberu ve demmerna ma kane yesneu fir'avnü ve kavmühu ve ma kanu ya'rishun
138.Ve cavezna bi me israilel bahra fe etev ala kavmiy ya'küfune ala asnamil lehum kalu ya musec'al lena ilahen kema lehum aliheh kale innekum kavmun techelun
139. İnne haülai mübberum ma hum fihi ve overtro ma kanu ya'melun
140. Kale Eğayrallahi ebıyküm ilahev ve huve feddalekum ale alem
141.Ve iz enceynakum min ali fir'avne yesumunekum suel azab yukattilune ebnaeküm ve yestahyune nisaeküm ve fi zalikum belaüm mir rabbikum aziym
142. Og vaadna musa selasine leyletev ve edenmnaha bi asrin fe temme mikatu rabbihi erbeiyne leyleh ve kale musa li ehıyhi harunahlüfni fi stamme ve aslıh ve la tettebı' sabilel mufsid
143.Ve lemma cae musa li mikatina ve kelemehu rabbühu kale rabbi erini enzir ileyk kale len teran ve lakininzur ilel cebeli fe inistekarra Mekanehu fe sevfe teran felemma tecella rabbühu lil cebeli cealehu dekev ve harra musa saıka felemma efaka kale subhaneke tübtü ileyke ve eneleşül troende
144.Kale ya musa innistafeytüke alen nasi bi risalati ve bi kalam fe huz ma ateytüke ve küm mineş şakirin
145.Ve ketebna lehufil elvahı min kulli sey'im mev'izatev ve tefsylel li kulli sey' fe huzha bi Güçlüv ve'mur kavmeke ye'huzha bi ahseniha seürıküm daral fasikıyn
146.Seasrifü an ayatyellezine yetekebberune fil erdı biğayril hakk ve iy yerav kulle ayti la yü'minu biha ve iy yerav sebıler rushdi la yettehizuhü sebıla ve good placeav sabilel ğayyi yettehizuhu sebıla zalike bi ennehüm zebu bi ayatina ve kanu anha ğafilin
147.Vellezine kefzebu bi ayatina ve likail ahirati habitat a'malühüm hel yuczevne illa ma kanu ya'melun
148.Vettehaze people musa mim ba'dihı min huliyyihim iclen cesedel lehu huvar e lem yerav ennehu la loadellimühüm ve la yehdıhim sebila ittehazuhu ve kanu tyrann
149. Ve lemma sukita fi eydihim ve raev ennehül kad dallu kalu leil lem yerhamna rabbuna ve Yağır lena lenekunenne minel hasirin
150.Ve lemma racea musa ila kavmihı ğadbane esifen kale bi'sema halaftumunu mim ba'dı e emergencytum emra rabbikum ve elkal elvaha ve ehaze bir ra ehiyhi yecurrühu ilayh kalebne umme innel kavmestad'afuni ve kadu yaktuluneni fe la tusmit biyel a'dae ve la
151.Kale rabbaghfir li ve li ehiy ve edhılna fi rahimike ve ente erhamür livmoder
152. İnnellezinet tehazül icle seyenalühum ğadabüm mir rabbihim ve zilletün fil lifed earth og lignende neczil mufterin
153. Vellezine amilus seyyiati sümme tabu mim ba'diha ve amenu inne rabbeke mim ba'diha le ğafurur rahıym
154. Ve lemma sekete am musel ğadabü ehazel elvah ve fi nüshatiha hudev ve rahmatül lillezine hum li rabbihim yerhebun
155. Vahtara musa kavmehu seb'ıyne racülel li mikatina felemma ehazethümür racfetü kale rabbi lev şi'te ehllektehum min kablü ve iyyay e tühlikuna bima feales süfehaü minna in hiye illa fitnetük tudıllü biha men teşaü ve tehdı men teşa' ente veliyyüna fağfir lena verhamna ve nete hayrul din tigger
156. Vektüb lena fi hazihid verden hazenetev ve fil ahirati inna hudna ileyk slot pine usuybu bihi men esha' ve barmhjertighed vesiat kulle sey' fe seektübüha lillezine yettekune ve yü'tunez intelligens vellezine hum bi ayatina yu'minun
157.Ellezine yettebiuner rasulen nebiyyel ummiyyellezi yecidune mektuben indehum fit torah vel incili ye'murum bil ma'rufi ve yenhahum anil munkeri ve yühıllü lehümt tayyibati ve yuharrimü 'alaihimül habaise ve yedau anhüm israhüm vel lâlelletı kanet amenu bihi ve azzeruhü ve nesaruhu vetteveun nurallezi ünzile meahu ülaike humül muflihun
158.Kul ya eyyühen nasu innı rasulullahi ileyküm cemaanillezi lehu mulküs semavati vel ard la ilahe illa Hüve yuhyi ve yumitü fe aminu billahi ve rasulihin nebiyyil ummiyyellezi yü'minü billahi ve kalimati vettebiuhu leallekum truet
159.Ve min stamme musa ummatüy yehdune bil right ve bihi ya'dilun
160. Og kat'nahumusnetey ashrate esbatan umema ve evhayna to musa izisteskahü kavmühu enıdrib bi asakel hacer fembeceset minhüsneta ashrata mirror ka alime kullü ünasim meşrabehum ve zallelna alaihimul ğamame ve enzelna alayhimül menne ves selva kulu min tayyibati ma razaknakum ve ma zalemuna ve lakin kanu enfusehum sommer
161.Ve iz kıyle lehümüskunu hazihil kayete ve külu minha haysü şi'tum ve kulu hittatüv vedhulül babe sücceden nağfirlekum hatıy'atikum senezidül muhsinin
162.Fe beddelellezine zalemu minhüm kavlen ğayrallezi kıyle lehum fe erselna alayhim riczem mines semai bima kanu yazlimun
163. Ves'elhüm anil karyetilletı kanet hadıratel bahr iz ya'dune fis sebti iz te'tihim hıytanühüm yefsukun sevtihim şürraav ve yevme la yesbitune la te'tıhim izalike nebluhum bimakun kanu yef
164.Ve iz kalet ummatum all minhum lime teizune kavmenillahu muhliküh ev muazzibuhum azaben sedida kalu ma'ziraten illa rabbikum ve leallehum yettekun
165.Felemma nesu ma zükkiru bihi enceynellezine yenhevne anis sui ve ehaznellezine zalemu bi azabim beisim bima kanu yefsukun
166. Felemma atev amma nühu anhu kulna lehüm kunu karadetem hasiın
167.Ve iz teezzene rabbüke le yeb'asenne alaihim ila yevmil dommedag meyyesumuhum suel pine inne rabbeke le serıul ıkab ve innehu le ğafurur rahıym
168.Ve kat'nahum elefant erdi umema minhümüs salihune ve minhum dune zalike ve belevnahum bil hasenati ves seyyiati leallehum yarciun
169.Fe efterfølger mim ba'dihim hayfüv verisul inscription ye'huzune i mellem hassel edna ve yekulune se yuğferulena ve iy ye'tihim aradum mislühu ye'huzuh e lem yu'haz alaihim misakul bog el la yekul alallahi illel hakka ve derasu ma fih ved darul ahiratu hayrul lillezine yettekun e fela ta'kulun
170.Vellezine yümessikune bil bog og ekamus salah inna la nüdıy'u ecral muslihıyn
171.Ve iz netaknel cebel fevkahüm keennehu zulletüv ve zannu ennehu vakium bihım huzu ma ateynakum bi cucuv vezkuru ma fihi leallekum tettekun
172.Ve iz ehaze rabbüke mim me ademe min zuhurihim zurriyyetehum ve Eşhedehum ala enfusihim elestü bi rabbikum kalu bela şehidna en tekulu yevmel dommedag inna künna an haza ğafilin
173.Ev tekulu innema Eşrake abauna min kablü ve künna zürriyyetem mim ba'dihim e fetühliküna bima fealel mubtilun
174. Og ligeledes nufessilul ayat ve leallehum yarciun
175. Vetlü alaihim nebeellezi ateynahu ayatina feneseleha minha fe etbeahhus satan fe kane minel ghavin
176.Ve lev şi'na le rafa'nahu biha ve lakinnehu ahlede ileler vettebea hevah fe meselühu ke meselil kelb in tahmil alay yelhes ev tetrukhü yelhes zalike meselül kavmillezine kefzebu bi ayatina faxusil kassa leallehum yetefekkerun
177.Sae Konunil kavmullezine kefzebu bi ayatina ve enfusehum kanu yazlimun
178. Mey yehdillahu fe huvel mühtedi ve mey yudlil fe ülaike humül hasirun
179.Ve le kad zera'na li til helvede kesıram minel cinni vel insi lehum kulubül la yefkahune biha ve lehum a'yünül la yübsırune biha ve lehum azanül la yesmeune biha ülaike kel en'ami bel hum edall ülaike humül gafilun
180. Ve lillahil esmaül husna fed'uhu biha ve zerullezine yülhidune fi esmail seyüczevne ma kanu ya'melun
181.Ve mimmen halakna ummatüy yehdune bil hakku ve bihi ya'dilun
182.Vellezine kefzebu bi ayatina senestdricühum min haysu la ya'lemun
183. Og umli lehum inne keydı tekst
184.E ve lem yetefekkeru ma bi sahibihim min cinneh in huve illa nezırum mubin
185.E ve lem yenzuru fi melekutis semavati vel erdı ve ma halakallahü min sey'iv ve en asa ey yekune kadikterabe ecelühüm fe bi eyyi hadîm ba'dehu yüminun
186. Mey yudlilillahu fe la hadiye leh ve yezeruhum fi tuğyanihim ya'mehun
187.Yes'eluneke anis time eyyane mursaha kul innema ilmüha ınde rabbı la Yücellıha lilzamanha illa hu sekulet fis semavati vel ard la te'tiküm illa bagteh yes'eluneke keenneke hafiyyün anha kul innema ilmüha indallahi ve lakinne ekseran nasi la y'lemun
188. Kul la emlikü li nafsi nef'av ve la darran illa ma şaellah ve lev kuntü a'lemul ğaybe lesteksertü minel hayr ve ma messeniyes suü ine illa nezıruv ve Beşırul li kavmiy yü'minun
189.Hüvellezi halekakum min nafsiv vahıdetiv ve ceale minha zevceha li yesküne ileyha felemma teğaşşaha hamelet hamlen let fe merrat bih felemma eskalet deavellahe rabbehuma lein ateytina salihal lenekunenne mineş din discipel
190. Felemma atahuma salihan ceala lehu şürakae fima atahuma fe talellahu amma yüşrikun
191.E yüşrikune mal la yahlüku sey'ev ve hum yuhlekun
192.Ve la yestetuy'une lehum nasra v ve la enfüsehum yensurun
193.Ve in ted'uhum ilel Hüda la yettebiuküm sevaün aleyküm e deavtümuhüm em entümu samitun
194. İnnellezine ted'une min duillahi ıbadün emsalüküm fed'uhum felyestecıbu leküm in kuntum sadikıyn
195.E lehüm erculüy yesmeune biha em lehum eydiy yebtusune biha em lehum a'yunuy yubsirune biha em lehum azanüy yesmeune biha kulid'u şürakaeküm sümme kiduni fela tunzrun
196. İnne veliyyyallahüllezı nezzelel inskription og huve yetevelles salihıyn
197.Vellezine ted'une min dunihi la yestetıy'une nasraküm ve la enfüsehum yensurun
198.Ve in ted'uhum ilel Hüda la yesmeu ve terahüm yenzurune ileyke ve hum la yübsırun
199.Huzil afve ve'mur bil urfi ve a'rid anil uvidende
200.Ve imma yenzeganneke mineş satanic nezgun festeiz billah innehu semiun køb
201. İnnellezınettekav iza messehum taifüm mineş satani tezekkeru fe explainum mubsırun
202. Og Ihvanühum Yemüddunehum Fil ğayyi thumme
203.Ve iza lem te'tihim bi ayatin kalu lev lectebeyteha kul innema ettebiu ma yuha ileyye mir rabbi haza besairu mir rabbikum ve hudev ve rahmatül li kavmiy yu'minun
204.Ve iza kuriel koran festemiu lehu ve ensitu leallekum turhamun
205. Vezkür rabbeke fi nefsike tedardruav ve hiyfetev ve dunel buckthorn minel gafilin
206. İnnellezine in rabbike la yestekbirune an ibadatihi ve yusebbihune hu ve lehu yescudun
RELATEREDE NYHEDEREr det tilladt at recitere bønner og suraer uden wudu? Kan en rosenkrans tages uden afvaskning? Dhikr med åbent hoved...
Tyrkisk betydning af Surah A'raf:
1.Elif Lam Mim Sad.
2. Dette er en bog, som er blevet sendt ned til jer, så I kan advare (folk) med den, og som en formaning til de troende. Ikke flere problemer i dit bryst på grund af det.
3. Følg det, der er blevet åbenbaret for dig fra din Herre. Forlad ham ikke og følg andre venner. Hvor få råd får du!
4. Vi ødelagde mange lande. Vores straf kom til dem, mens de sov om natten, eller mens de hvilede sig om dagen.
5. Da Vor pine kom til dem, havde de ikke andet at sige end at sige: "(Vi fortjente det.) Ja, vi var uretfærdige."
6. Vi vil bestemt spørge dem, som profeter blev sendt til. Selvfølgelig vil vi spørge profeterne.
7. Vi vil helt sikkert forklare dem (hvad de gjorde) med fuld viden. For vi er ikke langt fra dem.
8. Det er rigtigt at veje skøder den dag. Hvem end belønninger opvejer, det er dem, der vil opnå frelse.
9. Men de, hvis belønning er lys, det er dem, der mister sig selv på grund af deres uretfærdighed mod Vore vers.
10. Vi har givet dig magt og magt på jorden. Vi har også skabt mange levebrødsmuligheder for dig der. Men hvor lidt er du taknemmelig!
11. Vi har helt sikkert skabt dig. Så formede vi dig. Så sagde vi til englene: "Bøj dig ned for Adam." Alle undtagen djævelen bøjede sig i ærbødighed. Han var ikke en af dem, der bøjede sig respektfuldt.
12. Allah sagde: "Hvad forhindrede dig i at bøje dig, da jeg befalede dig?" sagde. (Han sagde) "Jeg er bedre end ham. Fordi du skabte mig af ild. Og du skabte ham af mudder."
13. Allah sagde: "Kom nu ned derfra. For det er ikke dit sted at være arrogant der! Kom ud nu! Fordi du er en af de laveste."
14. Satan sagde: "(Så) giv mig tid indtil den dag, hvor folk vil genopstå."
15. Allah sagde: "Du er en af dem, der får tid".
16. Satan sagde: "(Så) til gengæld for at drille mig, sværger jeg, at jeg bestemt vil sidde på din lige vej for at vildlede dem."
17 "Så vil jeg lægge baghold på dem foran dem, bag dem, fra deres højre og venstre side, og du vil ikke finde de fleste af dem taknemmelige."
18. Allah sagde: "Gå ud derfra vanæret og udstødt. Og hvem af dem, der følger jer, vil jeg fylde jer alle i Helvede."
19. "O Adam! Du og din kone bliver i himlen. Spis, hvor du vil. Men gå ikke i nærheden af det træ. Ellers vil du være blandt de uretfærdige."
20. Da hviskede Djævelen til dem, at de skulde aabne deres private dele, som var skjult for dem, og sagde: Siger: "Din Herre har kun sendt dette træ til dig for at du ikke skal blive en engel eller et evigt (i paradis) træ. forbudt."
21 Og han svor dem: "Sandelig, jeg er en af dem, som råder eder."
22. På den måde bedragede han dem og slæbte dem i ban. Da de smagte på træet, viste deres private dele sig for dem. De begyndte straks at dække sig med paradisets blade. Deres Herre sagde til dem: "Har jeg ikke forbudt jer dette træ? Har jeg ikke fortalt dig, at djævelen er en åben fjende for dig?"
23. De sagde: "Vor Herre! Vi har forfulgt os selv. Hvis du ikke tilgiver os og forbarmer dig over os, vil vi helt sikkert være blandt taberne."
24. Allah sagde: "Gå ned som fjender af hinanden. Der er for dig på jorden at bebo og nyde indtil en tid."
25. Allah sagde: "Du vil bo der, du vil dø der, og du vil blive ført ud derfra (dommens dag)."
26. O Adams sønner! Vi har givet dig tøj til at dække dine private dele og tøj til at dekorere. Hvad angår taqwa's tøj (frygt ikke Allah), det er bedre. Disse (tøj) er et tegn på Allahs barmhjertighed. Måske vil de tage imod råd (så vi gav dem til folket).
27. O Adams sønner! Lad ikke djævelen bedrage dig, ligesom han tog dine forældre ud af Paradiset ved at tage deres tøj af dem for at åbne deres private dele for dem. Fordi han og hans stamme ser dig, hvorfra du ikke kan se dem. Vi har bestemt gjort djævle til venner af dem, der ikke tror.
28. Når de begår en grim gerning, siger de: "Vi fandt vores forfædre på den, og Allah beordrede os til at gøre det." Sig: "Sandelig, Allah befaler ikke grimme gerninger. Kaster du ting, du ikke ved på Allah?"
29. Sig: "Min Herre har befalet retfærdighed. Peg dine ansigter (mod ham) ved hver udmattelse. Tilbed Allah ved at gøre din religion udelukkende for Ham. Du vil vende tilbage (igen), som han skabte dig i begyndelsen."
30. Allah vejledte nogle af dem, og nogle af dem fortjente at gå på afveje. Fordi de havde taget djævle som venner i stedet for Allah. De troede også, at de var på rette vej.
31. O Adams sønner! Tag din udsmykning på (klæd dig pænt og rent) i hver moské. Spis, drik, men spild ikke. For han kan ikke lide dem, der spilder.
32. Sig: "Hvem har forbudt den udsmykning og den rene næring, som Allah har skabt til sine tjenere?" Sig: "Disse er for de troende i denne verdens liv. På dommens dag er det kun for dem. Her forklarer vi versene et efter et for et folk, der kender det."
33. Sig: "Min Herre, jeg har ikke fundet noget bevis for synd, for uretmæssig aggression, for åben og hemmelig gerning eller for synd. Det er forbudt for dig at forbinde noget med Allah, som Han ikke har sendt ned, og at sige om Allah, hvad du ikke ved. har lavet."
34. Hver nation har en bestemt tid. Når deres tid er kommet, kan de hverken blive tilbage et øjeblik eller komme foran.
35. O Adams sønner! Og den, der skyr Allah og retter hans tilstand, vil der ikke være nogen frygt for dem, hvis der er profeter blandt jer, som fortæller jer om mine vers. De bliver heller ikke kede af det.
36. Hvad angår dem, der fornægter Vore vers og er arrogante til at følge dem, de er Helvedes indbyggere. De vil blive der for evigt.
37. Hvem er mere uretfærdig end dem, der opfinder en løgn mod Allah eller benægter hans åbenbaringer? Her vil de nå deres del af bogen (liv og næring skrevet til dem). Til sidst, da vores englebudbringere kom til dem for at tage deres sjæle, sagde de: "Hvor er de ting, du tilbeder udover Allah?" de siger. De siger: "De forlod os og forsvandt," og de vidner mod sig selv, at de er vantro.
38. Allah siger: "Gå ind i ilden med djinnen og de folk, der gik bort før dig." Ethvert samfund forbander sin kammerat (som han har fulgt og faret vild). Til sidst, da de alle var samlet der, sagde de, der fulgte dem, til dem, der førte dem: "Vor Herre! De vildledte os. De siger: "Giv dem endnu en ildpine." Allah siger: "For hver af jer er der en dobbelt pine. Men du ved det ikke."
39. Den første sagde til den sidste: "Du har ingen overlegenhed over os. Så smag straffen for det, du har tjent."
40. De, der fornægter Vore vers og ikke kan gøre det arrogant at følge disse vers, himlens porte vil ikke blive åbnet for dem. De vil ikke være i stand til at komme ind i Paradiset, før kamelen passerer gennem et nåleøje! Sådan straffer vi kriminelle.
41. For dem er der en madras fra helvedes ild, og over dem er dækker af helvedes ild. Sådan straffer vi de uretfærdige.
42. Hvad angår dem, der tror og gør gode gerninger - vi belaster kun en person med, hvad han har råd til - de er indbyggerne i Paradiset. De er der for evigt.
43. Vi har fjernet fra deres hjerter, hvad der var i hadets navn. Floder flyder under dem. "Priset være Allah, som bragte os til dette. Var det ikke for Allah at vejlede os, ville vi ikke være blevet vejledt. Ja, vor Herres profeter bragte os sandheden." Der vil blive sagt til dem: "Her er Paradiset, som du er blevet arving til på grund af det, du har gjort (gode gerninger)!" det kaldes.
44. Folket i Paradiset vil sige til Helvedes folk: "Vi har fundet sandt, hvad vor Herre lovede os. Har du også fundet din Herres løfte sandt?" De siger "Ja". Så sagde en meddeler blandt dem: "Allahs forbandelse er over undertrykkerne!" ringer han.
45. Det er dem, der hindrer Allahs vej og ønsker at få den til at fremstå skæv og selvmodsigende. Det er dem, der benægter det hinsidige.
46. Mellem de to (himmel og helvede) er der nogle mænd på en mur af A'raf. De kender alle mennesker i himlen og helvede på deres ansigter. Til indbyggerne i Paradiset: "Hilsen til jer!" ringer de. De er endnu ikke kommet ind i himlen, men de håber det.
47. Når deres øjne er vendt mod Helvedes folk, vil de sige: "Vor Herre! Gør os ikke sammen med de grusomme mennesker."
48. Folket i Araf råber også på nogle mænd, de kender af deres ansigter, og siger: "Hverken din skare eller din overmod gjorde dig noget godt!"
49 "Er det dem, du svor, at 'Allah vil ikke forbarme sig over dem'?" (Derefter vender du til folket i Paradiset) "Kom nu, ind i Paradiset. Du har ingen frygt. Du bliver ikke ked af det,« siger de.
50. Helvedes folk vil også råbe til folket i Paradiset, "Venligst hæld noget af vandet eller den næring, Allah har givet jer over os." De siger: "Sandelig, Allah har forbudt dem for vantro."
Recitation af Surah Araf - Oversættelse af Surah Araf, tyrkisk betydning, arabisk skrift, dyd og fortolkning
51. De havde taget deres religion som en leg og morskab, og det verdslige liv havde bedraget dem. Ligesom de glemte, at de ville nå denne dag og blev ved med at fornægte Vores tegn, vil vi glemme dem i dag.
52. Vi har bestemt bragt dem en bog, som Vi har forklaret bevidst, som en vejledning og en barmhjertighed for et folk, der tror.
53. De venter kun på resultatet (fortolkningen) af Koranen (og siger: "Lad os se!"). Den dag, hvor resultatet, han bekendtgjorde, kommer, vil de, der havde glemt det før, sige: "Sandelig, vor Herres profeter bragte sandheden. Er der nogen forbedere for os nu, at hvis de går i forbøn for os, eller hvis vi bliver returneret (til verden), gør vi andet end det, vi gjorde?" De har faktisk gjort sig selv uret. Og de (afguder), de fremstillede (som guder), forlod dem og forsvandt.
54. Sandelig, din Herre er den, som skabte himlen og jorden på seks dage (seks faser) og blev bygget på tronen, natten, som føjede sig til den dag, der følger ham i det uendelige, og skabte solen, månen og alle stjernerne efter hans befaling. er Gud. Pas på, både at skabe og befale tilhører ham alene. Ære være Allah, verdens Herre.
55. Bed til din Herre ydmygt og inderligt. Fordi han ikke kan lide overtrædere.
56. Gør ikke fortræd i landet, efter at det er sat i stand. Bed til Allah med frygt (hans straf) og håb (om hans barmhjertighed). Sikkert, Allahs barmhjertighed er meget tæt på dem, der gør godt.
57. Han er den, der sender vindene som glade budskaber for hans nåde. Til sidst, når vindene bærer tunge skyer, sender Vi dem til (genoplive) et dødt land og sender vand derned. Så bringer vi alle slags frugter med. Sådan får vi de døde frem. Måske tænker du med en lektion.
58. Med sin Herres Tilladelse vokser Planten af et godt og gunstigt Land rigeligt og frugtbart. Og af det, som (jorden) er dårlig og uegnet, vil der kun komme en ubrugelig plante frem. Sådan forklarer vi versene på forskellige måder for et folk, der vil være taknemmeligt.
59. Vi sendte Noa som en profet til sit folk, og han sagde: "O mit folk! tjene Gud. Der er ingen anden gud for dig end Ham. Sikkert frygter jeg straffen for en stor dag for dig."
60. De notabler af hans folk sagde: "Vi ser dig tydeligvis fejlagtig."
61. (Noah) sagde til dem: "O mit folk! Jeg har ingen fejl. Jeg er snarere en profet sendt af Verdens Herre."
62 "Jeg formidler jer min Herres åbenbaringer og rådgiver jer. Jeg ved ting, som du ikke ved ved åbenbaring fra Allah."
63. Er du overrasket over, at en påmindelse (åbenbaring og formaning) er kommet til dig fra din Herre, gennem en mand blandt dig, for at han kan advare dig, og at du kan undgå Allah og opnå barmhjertighed?
64. Da fornægtede hans folk ham. Vi reddede ham og dem, der var med ham i skibet. Og Vi druknede dem, der fornægtede vore tegn. Fordi de var et blindt folk.
65. Og til folket i Ad, Vi sendte deres broder Hud som profet. Han sagde til dem: "O mit folk! tjene Gud. Der er ingen anden gud for dig end Ham. Vil du ikke være opmærksom på at være ulydig mod Allah?"
66. De, der var vantro blandt hans folks notabiliteter, sagde: "Vi ser dig i mangel af forståelse. Vi mener, at du skal være en af løgnerne."
67. Hud sagde: "O mit folk! Jeg har ikke en mental mangel. Jeg er snarere en profet sendt af verdens Herre."
68 "Jeg formidler jer, hvad min Herre har åbenbaret. Jeg er en pålidelig rådgiver for dig."
69 "Er du overrasket over, at en påmindelse (åbenbaring og formaning) er kommet til dig fra din Herre, gennem en mand blandt jer, for at advare dig? Husk at Allah erstattede dig efter Noahs folk og gjorde dig stærkere af natur. Husk Allahs velsignelser, så du kan få succes."
70. De sagde: "Er du kommet til os, så vi kan tilbede Allah alene og forlade det, som vores forfædre plejede at tilbede? Bring over os den pine, hvormed du truede os, hvis du er sandfærdig."
71. Hud sagde: "Nu er der faldet en straf og vrede ned over dig fra din Herre. Skændes du med mig om nogle navne (falske guder), som Allah ikke har nedsendt noget bevis for, men som du og dine fædre har opfundet? Så vent (det vil ske for dig)! Jeg er en af dem, der venter sammen med dig!"
72. Derpå frelste Vi ham og dem med ham ved en nåde fra Os. Vi afskar rødderne af dem, der fornægtede Vore tegn og ikke troede.
73. Til folket i Thamud, Vi sendte deres bror Salih som profet. Han sagde: "O mit folk! tjene Gud. Der er ingen anden gud for dig end Ham. Ja, et klart bevis er kommet til dig fra din Herre (for at vise, at jeg er en profet). Her er denne Allahs kamel som et mirakel for dig... Lad ham spise og drikke i Allahs ejendom. Gør ham ikke noget. Ellers vil en smertefuld pine gribe dig."
74 "Husk, at efter folket i Ad, satte Allah dig i deres sted og satte dig i jorden. Du bygger palæer på jordens sletter, du hugger bjerge og bygger huse. Husk nu Allahs velsignelser, og skab ikke forvirring i landet ved at gøre fortræd."
75. De arrogante højtstående personer fra hans folk spurgte de vantro: "Ved I (virkelig) at Salih er en profet sendt af sin Herre?" de sagde. De sagde: "Vi tror i sandhed på det, der blev sendt med ham."
76. De arrogante siger: "Vi er sandelig dem, der benægter, hvad du tror." de sagde.
77. Til sidst slagtede de kamelen, adlød ikke deres Herres befaling og sagde: "O Salih! Hvis du er en af profeterne (som du siger), så kom med den pine, som du truer os med."
78. Da greb den stærke Rysten dem, og de faldt paa deres Ansigter i deres Hjem, ubevægelige.
79. Nu vendte Salih sig bort fra dem og sagde: "Jeg har bestemt overbragt jer, hvad min Herre har åbenbaret, og jeg har givet jer råd. Men man kan ikke lide dem, der giver råd«.
80. Vi sendte Lot som en profet. Da han sagde til sit folk: "Gør du det grimme, som ingen i verden har gjort før dig?"
81." Ja, du forlader kvinder og nærmer dig mænd med begær. Nej, I er et folk, der overtræder«.
Svaret fra den 82. stamme var kun: "Få dem ud af dit land! Det er angiveligt folk, der holder sig for rene..."
83. Så vi reddede ham og hans familiemedlemmer undtagen hans kone. Hans kone var blandt dem, der var i pinsel.
84. Vi regnede ned over dem en pineregn." Se, hvorledes forbrydernes ende var.
85. Og til Midjans folk sendte Vi deres bror Shuayb som profet. Han sagde: "O mit folk! tjene Gud. Der er ingen anden gud for dig end Ham. Et klart bevis er kommet til dig fra din Herre. Mål og vej nu nøjagtigt. Undlad at fratage folk deres ejendom. Forårsager ikke korruption i jorden, efter at den er blevet sat i stand. Disse er gode for dig, hvis du er troende."
86 "Og sæt dig ikke på alle stier ved at true med at afvise dem, der tror på ham, fra Allahs vej og få Allahs vej til at fremstå kroget og modsigende. Husk, at du var få (og svag), og han mangedoblede dig. Se, hvordan var enden på de korruptere!?"
87.. "Hvis nogle af jer tror på den sandhed, der er blevet sendt med mig, og nogle ikke gør, så vær tålmodig, indtil Allah bestemmer mellem os. Han er den bedste af dommere."
88. De notabler af Shuaybs folk, arrogante, sagde: "O Shuayb! Du vil helt sikkert vende tilbage til vores religion, eller vi vil drive dig og dem, der tror med dig, ud af vores land." Shuayb sagde: "Selv om vi ikke vil?"
89 "Hvis vi vender os til ham, efter at Allah har reddet os fra din religion, vil vi helt sikkert opdigte en løgn mod Allah. Det er ikke op til os at vende tilbage til din religion, medmindre vor Herre vil det. Vorherre har omfattet alt med sin viden. Vi sætter vores lid til Gud alene. O vor Herre! Døm med sandhed mellem os og vores folk. For I er de bedste herskere."
90. De notabler af Shuaybs folk, som ikke troede, sagde: "(O folk!) Hvis du følger Shuayb, så vil du helt sikkert være taberne."
91. Så greb den frygtelige skælven dem, og de faldt på deres ansigter i deres hjem, ubevægelige.
92. De, der nægtede Shuayb, var, som om de aldrig havde boet der. Dem, der nægtede Shuayb, de var de rigtige tabere.
93. (Shuayb) vendte sig bort fra dem og sagde: "O mit folk! Jeg har bestemt overbragt min Herres åbenbaringer til dig. Jeg rådgav dig også. Hvordan kan jeg nu sørge over et vantro folk?"
94. Vi sendte ikke en profet til noget land, så vi ikke voldte fattigdom og nød for dets folk, for at de skulle tigge og tigge.
95. Så bragte Vi godhed (overflod og bredde) i stedet for ondskab (besvær og snæverhed). Til sidst formerede de sig og sagde (utaknemmelighed): "Vore forfædre var også i nød og var i overflod." Vi fangede dem pludselig, mens de ikke var klar over det.
96. Hvis folket i disse lande havde troet og frygtet Allah, ville Vi helt sikkert have åbnet for dem mange velsignelser fra himlen og jorden. Men de nægtede, så Vi tog dem for deres synder.
97. Følte Landenes Folk sig sikre på, at Vor Straf skulde komme over dem, medens de sov om Natten?
98. Eller sørgede folkene i de lande for, at Vor straf ville komme til dem, mens de lo og legede om morgenen?
99. Eller er de sikre fra Allahs snare? Ingen kan være sikker fra Allahs snare undtagen de mennesker, der lider tab.
100. Er det ikke blevet klart for dem, der arvede jorden efter dens tidligere ejere, at hvis Vi havde villet, ville Vi have straffet dem for deres synder (som de tidligere). Vi forsegler deres hjerter, men de hører ikke sandheden.
Recitation af Surah Araf - Oversættelse af Surah Araf, tyrkisk betydning, arabisk skrift, dyd og fortolkning
101. Her er hjemlandene! Vi fortæller dig nogle af deres nyheder. Ja, deres profet bragte dem klare beviser. Men de ville ikke tro, hvad de havde benægtet før. Det er sådan, Allah forsegler de vantros hjerter.
102. Vi fandt ikke i de fleste af dem, der holdt deres ord. Men vi fandt faktisk mange af dem på afveje.
103. Så sendte Vi efter dem Moses med vore klare tegn som profet til Farao og hans høvdinge, men de fornægtede dem (mirakler). Se hvordan spoilerne endte.
104. Moses sagde: "O Farao! Ja, jeg er en profet sendt af verdens Herre."
105. Det er godt for mig kun at tale sandheden over for Allah. Jeg har bragt dig et klart bevis (mirakel) fra din Herre. Send nu israelitterne med mig.
106. Farao sagde: "Hvis du har bragt et klart bevis, så vis det til os, hvis du er sandfærdig."
107. Så kastede Moses sin stav på jorden. Og hvad skal de se, en oplagt drage.
108. Han tog sin hånd ud (fra dens barm). Og hvad skulle de se, for beskuerne er det blevet hvidt.
109. De notabler af Faraos folk sagde: "Sikkert, denne mand er en mestermagiker."
110 "Han vil drive dig ud af din plads." Farao spurgte de ældste: "Hvad synes I så?" sagde.
111. De sagde: "Lad Moses og hans bror vente (en tid) og send samlere til byerne."
112 "Lad alle magikermestrene (samle) bringe dem til dig."
113. Magikerne kom til Farao. "Hvis vi er sejrherrerne, skal der være en belønning til os, ikke?" de sagde.
114. Farao sagde: "Ja. Desuden vil du (og du bliver ikke for en løn) helt sikkert en af mine nærmeste slægtninge," sagde han.
115. (Tryllekunstnere), "O Moses!" De sagde: "Enten kaster du først, eller også er vi dem, der kaster først."
116. (Moses) sagde: "Du kaster." Så da de smed (hvad de havde), forheksede de folks øjne og indgydte frygt i dem. De lavede stor magi.
117. Og Vi åbenbarede for Moses: "Kast din stav". Og hvad end de ser, fanger og sluger han, hvad de finder på.
118. Så blev sandheden opfyldt, og alt, hvad de havde gjort, var forgæves.
119. Nu der var de besejrede og ydmygede.
120. Magikerne faldt i knæ.
121 De sagde: "Vi tror på verdens Herre."
122 "Til Moses' og Arons Herre."
123. Farao sagde: "Du troede på ham, før jeg tillod dig!" sagde. "Det er helt sikkert en fælde, du sætter op i byen for at drive dens folk derfra. Du vil se!"
124 "Jeg vil bestemt hugge eders hænder og fødder af på hver sin side, og så vil jeg bestemt hænge jer alle sammen (som et eksempel)."
125. De sagde: "Vi vil bestemt vende tilbage til vor Herre."
126 "Du nærer nag til os, bare fordi vi troede, da vor Herres tegn kom til os. O vor Herre! Udøs tålmodighed over os og tag vores liv som muslimer."
127. De kendte blandt Faraos folk sagde: "Du (og du vil straffe magikerne) har gjort Moses og hans folk fordærvede i dette land. Vil du lade dem komme ud og forlade dig og dine guder?" Farao sagde: "Vi vil dræbe deres sønner og redde deres kvinder. vi tager afsted. Vi har overvældende magt over dem."
128. Moses sagde til sit folk: "Søg Allahs hjælp og vær tålmodig. Uden tvivl tilhører jorden Allah. Han arver hvem han vil af sine tjenere. Resultatet er for dem, der frygter Allah."
129. De sagde: "Vi blev tortureret, før du kom til os, og efter du kom." Moses sagde: "Det er håbet Din Herre vil ødelægge din fjende og gøre dig suveræn i dette land (Ægypten) og se, hvordan du opfører dig. sagde.
130. Vi straffede Faraos familie med hungersnød i mange år og mangel på afgrøder, så de kunne tage sig i agt.
131. Men når der kommer godt til dem, siger de: "Dette er vores (vi arbejdede og vandt)". Hvis der skete noget slemt med dem, ville de tilskrive det uheldet hos Moses og dem, der var med ham. Ved godt, at årsagen til deres uheld kun er hos Allah (skrevet). Men mange ved det ikke.
132. De sagde: "Hvad du end bringer for at fortrylle os, vil vi ikke tro dig."
133. Så Vi sendte en oversvømmelse over dem, græshopper, møl, frøer og blod, hver for sig som et mirakel. (De lærte ikke af nogen af dem.) De var arrogante og blev et skyldigt folk.
134. Da pinelsen faldt over dem, sagde de: "O Moses! Bed for os i overensstemmelse med jeres Herres løfte. Hvis du fjerner straffen fra os, vil vi helt sikkert tro på dig, og vi vil helt sikkert sende Israels Børn med dig."
135. Men når Vi fjerner tugten fra dem, indtil de når en termin, bryder de straks deres ed.
136. Derfor tog Vi hævn på dem. Vi druknede dem i havet, fordi de fornægtede Vores tegn og ignorerede dem.
137. Vi gjorde Israels folk (israelitterne), som var foragtede og undertrykte, til arvinger til de østlige og vestlige dele af landet, hvor vi gav overflod og frugtbarhed. Din Herres smukke løfte til Israels Børn blev opfyldt til gengæld for deres tålmodighed. Vi ødelagde, hvad Farao og hans folk gjorde, og hvad de (omhyggeligt byggede) rejste.
138. Vi passerede israelitterne over havet. Så stødte de på et folk, der tilbad deres egne afguder. Israelitterne sagde: "O Moses! De sagde: 'Gør os til en gud, ligesom de har deres egne guder (afguder)'. Moses sagde: "Ja, I er et folk, der er uvidende."
139. Det, de er i (som religion), er bestemt dømt til at gå til grunde. Alt, hvad du gør, er falsk."
140 "Skal jeg søge efter en anden gud end Allah, når jeg har givet dig overlegenhed over verdener?"
141. Da Vi reddede dig fra Faraos familie. De påførte dig den værste tortur. De dræbte dine sønner og skånede dine kvinder. I dette var der en stor prøvelse for dig fra din Herre.
142. Vi bestemte en tidsperiode på tredive nætter for Moses og tilføjede ti (nætter) til den. Således blev den tid, som hans Herre havde fastsat, fuldendt på fyrre nætter. Moses sagde til sin bror Harun: "Tag min plads blandt mit folk og vær konstruktiv. Følg ikke korrupternes vej."
143. Da Moses kom til vort fastsatte sted (Tour), og hans Herre talte til ham, sagde han: "Min Herre! Vis mig (dig selv), og jeg vil se på dig." Allah sagde, "Du kan slet ikke se mig (i verden). Men se på (det) bjerg, hvis det bliver på plads, kan du også se mig." Da hans Herre viste sig for bjerget, ødelagde han det. Moses faldt også bevidstløs. Da han blev ædru, sagde han: "Jeg vil holde dig væk fra mangler, min Gud! Jeg omvendte mig til dig. Jeg er den første af de troende," sagde han.
144. (Allah) "O Moses! Ved mine åbenbaringer og tale har jeg udvalgt dig frem for folket. Så tag det, jeg har givet dig, og vær blandt de taknemmelige."
145. Vi skrev en formaning og en forklaring på alt på Toraens tavler til Moses, og vi sagde til ham: "Hold nu fast på dem og befal også dit folk. Lad dem tage (motionere) dem med de bedste. Snart vil jeg vise dig de ugudeliges land."
146. Jeg vil fjerne dem, der er arrogante uretfærdigt på jorden fra Mine tegn. Selvom de ser hvert vers, tror de ikke på det. Hvis de ser den rigtige vej, vil de ikke følge den. Men hvis de ser vejen til vildledning, tager de det (umiddelbart) som en måde. Dette er fordi de fornægtede Vores Ayat og altid var ligeglade med dem.
147. De gerninger, som fornægter Vore vers og mødet med det hinsidige, har været forgæves. De bliver kun straffet for det, de har gjort.
148. Mosefolket tog efter ham (på vej til Tur) en statue af en kalv med en bælg (en gud) fra deres smykker. Så de ikke, at han ikke talte til dem og ikke viste dem nogen vej? (Som sådan) tog de ham (en gud) og blev syndere.
149. Da israelitterne fortrød (hvad de havde gjort) og så, at de var forvildet fra sandheden, sagde de: "Hvis vor Herre ikke forbarmer sig over os og tilgiver os, vil vi helt sikkert være blandt taberne."
150. Da Moses vred og bedrøvet vendte tilbage til sit folk, sagde han: "Hvad onde gerninger har du gjort efter mig? Ventede du ikke på din Herres ordre og skyndte dig?" Han smed tallerkenerne (af vrede) og tog fat i sin brors hår og begyndte at trække ham mod sig. (Hans bror) "O min mors søn," sagde han, "mit folk fandt mig svag. De dræbte mig næsten. Gør ikke fjenderne glade ved at behandle mig sådan. Lad være med at sidestille mig med den gruppe af forbrydere."
151. (Moses) sagde: "O min Herre! Tilgiv mig og min bror. Bring os ind i din nåde. Du er den mest barmhjertige af de barmhjertige."
152. De, der tager kalven som deres gud, vil helt sikkert modtage vrede fra deres Herre (i det hinsidige) og ydmygelse i denne verdens liv. Sådan straffer vi bagvaskerne.
153. Hvad angår dem, der begår onde gerninger og derefter omvender sig og forbliver standhaftige i deres tro, er der ingen tvivl om, at din Herre er mest tilgivende, mest barmhjertig efter det (omvendelse).
154. Da Moses' vrede stilnede, tog han de (kastede) tavler. I deres skrift var der vejledning og barmhjertighed for dem, der frygtede deres Herre.
155. Moses udvalgte halvfjerdsindstyve mænd fra sit folk til at gå til det sted, vi havde bestemt. Da hjernerystelsen fangede dem (besvimede de). Moses sagde: "O Herre! Hvis du havde ønsket, ville du have ødelagt dem og mig før dette. Vil du nu ødelægge os på grund af de synder, der er begået af nogle tåber blandt os? Dette er bare din test. Med den vildleder du hvem du vil, og du vejleder hvem du vil til sandheden. Du er vores forælder. Tilgiv os nu og hav medlidenhed med os. Du er den bedste af dem, der tilgiver."
156 "Skriv for os en god gerning i denne verden og i det hinsidige. Fordi vi har vendt os til den rigtige vej, der fører til dig." Allah sagde: "Jeg har pine, jeg kan påføre den enhver, jeg vil. Min barmhjertighed er altomfattende. Jeg vil skrive det ned for dem, der vogter sig mod mig, giver zakat og tror på Vores åbenbaringer."
157. Det er dem, der følger Budbringeren, den analfabetiske profet, som de finder skrevet i Toraen og Evangeliet med dem. Han befaler dem at gøre godt og forbyder dem det onde. Han gør gode og rene ting halal og dårlige og beskidte ting ulovlige for dem. Den løfter tunge byrder og kæder på dem. De, der tror på ham, respekterer ham, hjælper ham og følger lyset (Koranen), der er blevet sendt ned til ham, det er dem, der vil få succes.
158. (O Muhammed!) Sig: "O folk! Sikkert, jeg er Allahs sendebud, sendt til jer alle, hvem himlenes og jordens herredømme tilhører. Der er ingen anden gud end ham. Han genopstår og dræber. Så tro på Allah og Hans Sendebud, den analfabetiske profet, der tror på Allah og Hans ord, og følg ham, så du finder den rette vej."
159. Der var også en gruppe af Moses' folk, som guidede (folk) til den rette vej og handlede retfærdigt over for ham.
160. Vi inddelte dem i grupper på tolv stammer. Da hans folk (kede af tørst på Tihs mark) bad Moses om vand, åbenbarede Vi for ham: "Slå din stav på en sten." Tolv kilder fossede fra stenen (da den ramte). Alle vidste, hvor de skulle drikke (deres) vand. Og vi lagde skyen over dem, og vi sendte manna og vagtler ned til dem. (Vi sagde). De gjorde os ikke uret, men de gjorde deres egne uret.
161. Dengang lød det til dem: »Bliv her i landet. Spis som du vil der og sig 'Hitta' (O Herre, tilgiv os). Gå ydmygt ind gennem byens port, så vi kan tilgive dine fejl. Vi vil give endnu mere til dem, der gør godt."
162. De, der gjorde uret iblandt dem, ændrede straks ordet fra det, der blev sagt til dem. Så Vi sendte en straf over dem fra himlen for deres forseelse.
163. O Muhammed! Spørg dem om tilstanden for bybefolkningen ved havet. Se, de overskred grænserne for lørdag (forbud). For om lørdagen, når de var på ferie, kom fiskene til dem, og de dage, hvor de ikke var på ferie (andre) kom de ikke. Sådan testede vi dem på grund af deres afvigelse fra vejen.
164. Da en gruppe af dem sagde: "Hvorfor rådgiver I (forgæves) et folk, som Allah vil ødelægge eller påføre en alvorlig tugtelse? Hvad giver du?" De sagde, "Vi (vi giver råd) for at komme med en undskyldning til din Herre, og måske vil de frygte Allah". de sagde.
165. Da de glemte, hvad de blev mindet om, reddede Vi dem, som prøvede at forhindre dem fra det onde. Vi greb synderne med en streng straf, fordi de kom på afveje.
166. Da de nægtede at opgive, hvad de havde forbud mod, sagde vi til dem: "Bliv sjofele aber."
167. Da din Herre bekendtgjorde, at han ville sende dem, som ville få dem til at smage den værste straf, indtil opstandelsens dag. Din Herre er sandelig hurtig til at straffe. Han er helt sikkert den mest tilgivende, den mest barmhjertige.
168. Vi delte dem på jorden i fragmenter. Der er gode mennesker iblandt dem. Der var nogle, der ikke var sådan. Vi testede dem med godt og ondt, hvis de skulle komme tilbage.
169. Så kom efter dem en (ond) generation, som arvede Bogen (Torah). De ville tage den værdiløse ejendom i denne midlertidige verden og sige: "Vi vil blive tilgivet (i alle fald)". Hvis en lignende vare kommer til dem, vil de også købe den. Blev der ikke taget et løfte fra dem i bogen om, at de ikke ville sige andet end sandheden om Allah? Havde de ikke læst indholdet? Imidlertid er boligen for det hinsidige bedre for dem, der frygter Allah. Tænker du aldrig?
170. Hvad angår dem, der holder fast i bogen og udfører bønnen, så spilder Vi ikke de retfærdiges belønning.
171. Da Vi løftede bjerget over dem, som om det var en baldakin, og de troede, det ville falde på dem. Vi sagde (til dem:) "Hold fast ved den Bog, Vi har givet jer, og husk, hvad der er i den, så I kan være opmærksomme på Allah."
172. Da din Herre tog efterkommerne af Adams sønner (i evigheden) og gjorde dem til vidner imod sig selv, idet han sagde: "Er jeg ikke din Herre?" han sagde. De sagde: "Ja, vi har vidnet (at du er vores Herre)". Vi gør dette for at du ikke skal sige på dommedag: "Vi var uvidende om dette."
173 Eller: "Før os har vore fædre oprettet partnere med Allah. Vi er generationen, der kom efter dem. Nu, vil du ødelægge os på grund af uretværkerne?"
174. Sådan forklarer Vi versene hver for sig, så de kan vende tilbage til sandheden.
175. Fortæl dem historien om ham, der kom væk fra dem, selvom Vi gav ham Vore tegn, og Satan fulgte ham, så han var en af de uretfærdige.
176. Havde Vi villet, vilde Vi sikkert have ophøjet ham med de vers. Men han sad fast i verden og fulgte sit eget indfald og indfald. Hans tilstand er som en hunds: træder man på den, sænker den tungen og trækker vejret; Selvom du lader den ligge, vil den sænke din tunge og falme. Dette er tilstanden for de mennesker, der benægter Vores åbenbaringer. Fortæl dem nu om disse begivenheder, så de kan tænke over det.
177. Hvor slem er situationen for et folk, der fornægter Vore tegn og kun sig selv fejler!
178. Hvem end Allah vejleder, det er ham, der finder den rigtige vej. Og den, der vildleder, de er tabere.
179. Vi har helt sikkert skabt til Helvede mange jinn og mennesker, som har hjerter, men ikke forstår med dem, som har øjne, men ikke ser med dem, og som har ører, men ikke hører med dem. De er som dyr, endnu lavere. Det er de ubekymrede.
180. De smukkeste navne tilhører Allah. Bed til ham ved hans smukke navne og forlad dem, der fordrejer sandheden om hans navne. De vil blive straffet for det, de gjorde.
181. Blandt dem, Vi har skabt, er der et fællesskab, der klæber sig til sandheden, viser den rette vej og realiserer sandhed og retfærdighed.
182. Hvad angår dem, der fornægter Vore vers, vil Vi gradvist føre dem til katastrofe fra et sted, de ikke kender.
183. Jeg giver dem henstand. Uden tvivl er min fælde formidabel.
184. Har de ikke troet, at der ikke er spor af galskab hos deres (profeten) venner (som er velkendte og levede indbyrdes). Han er kun en klar advarer.
185. Har de ikke set på den grænseløse suverænitet og orden i himlene og på jorden, på alt, hvad Allah har skabt, og at deres tid kan være nær? Så hvilket ord vil de tro på næste gang?
186. Hvem end Allah vildleder, er der ingen til at vejlede ham. Gud efterlader dem i deres vrede, og de vakler.
187. De spørger dig, hvornår verdens ende vil bryde. Sig: "Kendskabet til det er kun hos min Herre. Kun Han (Allah) vil åbenbare det til sin tid. Han vejede tungt på himlen og jorden. Det kommer kun pludseligt til dig.” De spørger dig, som om du vidste om det. Sig: "Hans viden er kun hos Allah. Men de fleste mennesker ved det ikke."
188. Sig: "Jeg har ingen magt til at skade eller gavne mig selv, medmindre Allah vil. Hvis jeg kendte det usete, ville jeg gerne vinde mere godt, og det onde ville ikke have rørt mig. Jeg er kun en advarer og en forkynder af gode nyheder for et folk, der tror."
189. Allah er den, der skabte dig fra en enkelt sjæl og gjorde sin ægtefælle ud af den, så han kunne finde fred med ham. Når (mand) forenes med sin kone, bærer hans kone en let byrde (bliver gravid) og bærer den (for en stund). Da hendes graviditet bliver tung, beder de begge til deres Herre: "Hvis du giver os et godt og sundt barn, vil vi helt sikkert være blandt de taknemmelige."
190. Men når Allah giver dem et godt og sundt barn, tilskriver de ham partnere angående det barn, Allah har givet dem. Allah er ophøjet over det, de forbinder.
191. Tilskriver de partnere til Allah det, som ikke kan skabe noget, men det, der er skabt af dem selv?
192. De (guderne de har taget) kan dog ikke hjælpe dem, og de kan heller ikke hjælpe sig selv.
193. Hvis du kalder dem til den lige vej, vil de ikke følge dig. Det er det samme for dig, om du ringer til dem eller tier (du får ingen resultater).
194. Alle dem du tilbeder udover Allah er (skabte) tjenere ligesom dig. Hvis du er sandfærdig, så ring til dem med det samme, så de vil svare dig (hør dine bønner).
195. Har de fødder at gå på? Eller har de hænder at holde? Eller har de øjne at se eller ører at høre? Sig: "Kom nu, ring til dine partnere, sæt så en fælde for mig og lad mig ikke se!"
196. For min vogter er Allah, som sendte bogen (Koranen) ned. Han er alle de retfærdiges vogter.
197. Og dem, du kalder på udover Allah, er ikke i stand til at hjælpe dig. De kan heller ikke hjælpe sig selv.
198. Hvis du kalder dem til den lige vej, vil de ikke høre. Du ser dem kigge på dig, men de ser ikke.
199. Tag tilgivelsens vej, påbyd det gode og vend dig bort fra de uvidende.
200. Hvis en fristelse fra djævelen frister dig, søg straks tilflugt hos Allah. Sandelig, Han hører, ved.
201. Der er ingen tvivl om, at de, der frygter Allah, når en hvisken fra djævelen rører dem, tænker de grundigt (husk Allah straks), så åbner de straks deres øjne.
202. Hvad angår dem, der er brødre til djævle, så lokker djævle dem til raseri, og så holder de aldrig op med at gøre det.
203. (O Muhammed!) Når du ikke bringer dem et vers (som de vil have), siger de (hånende): "Hvis du bare havde samlet det et sted fra." Sig: "Jeg følger kun det, der er blevet åbenbaret for mig fra min Herre. Disse (vers i Koranen) er indsigter fra din Herre (lysene, der oplyser hjertets øjne.) Det er en kilde til vejledning og en barmhjertighed for et folk, der vil tro."
204. Når Koranen er reciteret, så lyt til den og vær stille, så du kan blive vist barmhjertighed.
205. Husk din Herre morgen og aften med en røst, der ikke er høj, tigger og frygter indefra, og vær ikke blandt de hensynsløse.
206. Sikkert, englene i din Herres nærvær er ikke for stolte til at tilbede ham. De forherliger ham og falder ned for ham alene.